NYE BØGER: “Døden går til fremvisning” af Anders de la Motte & Måns Nilsson

Modtryk har udgivet første bind i  Anders de la Mottes & Måns Nilssons nye hyggekrimi-serie. “Døden går til fremvisning” er første del af Mordene på Østerlen, der er fyldt med excentriske karakterer og skønne miljøer – og med grum og pludselig død.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Da stjerneejendomsmægleren Jessie Anderson findes myrdet i forbindelse med en fremvisning af et hus på Østerlen, bliver den kantede og let ubehøvlede politikommissær Peter Vinston involveret i efterforskningen, selv om han egentlig bare er på besøg i området. Til hjælp får han den lokale politibetjent Tove Esping, uerfaren, men ambitiøs og opvakt. Bag havernes hække i det idylliske skånske landskab lurer en morder. Spørgsmålet er bare hvem.

Info om bogen:

Titel: Døden går til fremvisning (Originaltitel: Döden går på visning)
Forfatter: Anders de la Motte og Måns Nilsson
Sprog: Dansk (oversat fra svensk)
Sideantal: 367
ISBN: 9788770079273
Format: 15,4 x 22,7 cm
Udkommer: 24. april 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Forlag: Modtryk
Oversætter: Andrea Fehlauer
Omslagsgrafiker: Nils Olsson, OINK


© Modtryk (cover)