NYE BØGER: “Grib mig, sagde Døden” af Jacob Weinreich

Politikens Forlag har udgivet “Grib mig, sagde Døden” af Jacob Weinreicn: En krimi om en morder og en række uopklarede drab. Om en mand, der efter voldsomme beskyldninger får sin tilværelse trukket væk under sig. Om at miste troen og finde den igen. Troen på systemet, på livet, på kærligheden – og troen på, at sandheden i sidste ende vil sejre

Om bogen skriver forlaget følgende:

Flere skæbnesvangre drab i Aarhus viser sig at have berøring med en mystisk, mexicansk dødskult i hastig fremvækst.

Den 48-årige drabsefterforsker hos Aarhus Politi, Adam Walter, kæmper med at få sit privatliv på ret køl, efter at beskyldninger om krænkelser har fået ham suspenderet. For at få tiden til at gå graver han sig ned i uopklarede drabssager og begynder at frekventere den lokale kirke. Her møder han præsten Marie Holm, som han knytter et stærkt bånd til.

Samtidig opsøges Marie af en anonym mand, som ønsker at sone sine synder, fordi han har gjort frygtelige ting. Maries sjælesorgsarbejde og Adams efterforskning viser sig at have én ting til fælles: En lille figur, La Santa Muerte – Dødens Helgeninde – som trækker tråde til en hurtigvoksende, latinamerikansk religion, der tilbeder Døden.

Info om bogen:

Sprog: Dansk
Sideantal: 432
ISBN: 9788740084320
Format: 145×220
Udkommer: 20. juni 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Indholdsgrafiker: Lymi
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Simon Lilholt


© Politikens Forlag (cover)