NYE BØGER: “Ulykkens år” af Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl

Politikens Forlag har udgivet “Ulykkens år” af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, der er første bind ud af tre i Egeskov-serien. Forlaget skriver i deres pressemeddelelse, at det er en (…) stort anlagt romanserie om livet på og omkring Egeskov Slot på Fyn i slutningen af 1800-tallet. Romanserien er løst inspireret af virkelige hændelser og personer tilsat en god portion fiktion.

Om bogen skriver forlaget følgende:

1874. En frostklar morgen i april ankommer 18-årige Oda til Egeskov Slot for at begynde sit nye liv som stuepige. Det er en stor dag. Den unge baron skal forloves, og der er brug for alle hænder i køkkenet. Helt fra morgenstunden bobler huset af forventning både oppe og nede.

For baronens lillesøster, Jessie, er det også en stor dag. Hun mødes i al hemmelighed med sin udkårne, præstesønnen Johannes. I et kådt øjeblik kommer hun til at love sit hjerte væk, uvidende om, at der samme aften vil indtræffe en tragisk hændelse, der vender op og ned på hendes liv.

Herskabets genvordigheder er meget langt væk for staldknægten Stig. For ham handler det bare om at klare sig igennem til næste dag – og måske finde et øjeblik til at imponere den søde malkepige. Men da baronessen beder ham om en tjeneste, hvirvles han uforvarende ind i et farligt trekantsdrama, som risikerer at koste ham pladsen på slottet.

Info om bogen:

Titel: Ulykkens år (Bind 1 i Egeskov-serien)
Sprog: Dansk
Sideantal: 448
ISBN: 9788740077537
Format: 145×220
Udkommer: 21. maj 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Indholdsgrafiker: Artvaerk ApS, Malene Thyssen
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Simon Lilholt


© Politikens Forlag (cover)