Den udkom for et lille år siden på Forlaget Brilleuglen, så “Mejsernes hemmelige liv” af Andreas Tjernshaugen er ikke en ny udgivelse. Ikke desto mindre synes jeg, at bogen bør promoveres lidt bredere, da den ikke har fået meget opmærksomhed herhjemme. Der kommer en anmeldelse her på siden i løbet af oktober.
Forlaget skriver følgende om bogen:
Mejserne har flere hemmeligheder, end man forestiller sig. De er hinanden utro, de dræber flagermus, fordi deres hjerner er lækre og opfører sig på mange måder som små flyvende dinosaurer i luften. Andreas Tjernshaugen har passioneret observeret mejsernes liv og afslører en fascinerende verden, der findes lige for øjnene af os. I mejsernes hemmelige liv følger vi musvitten og blåmejsen gennem et kalenderår og ser, hvordan de overlever den hårde vinter.
Har mejserne hverdagsproblemer? Ja, der er nabostridigheder, jalousidramaer, forskelle i børneopdragelsen – det lyder næsten bekendt. Og ingen mejser er ens: nogle er bange, andre modige og praktiske, når de møder det nye og ukendte. Tjernshaugen har observeret mejsernes vaner gennem et år, og efter læsningen af Mejsernes hemmelige liv ser man anderledes på fuglene uden for vores vinduer.
Bogen har været en kæmpesucces i Norge og Tyskland både blandt læsere og anmeldere. Den danske udgave kommer i en flot garnhæftet udgave med 22 smukke helsidesbilleder.
Info om bogen:
Titel: Mejsernes hemmelige liv (Meisenes hemmelige liv)
Forfatter: Andreas Tjernshaugen
Sprog: Dansk (oversat fra norsk)
Sideantal: 256
ISBN: 9788794203227
Format: 14 x 24 cm
Udkommer: 23. november 2023
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Garnæftet
Forlag: 2 Forlaget Brilleuglen
Oversætter: Lars Onslev
Omslagsgrafiker: Lisseth Alvarado