Who you gonna call?
Da opdagelsen af et ældgammelt artefakt slipper en ond kraft løs, må nye og gamle Ghostbusters slå sig sammen for at beskytte deres hjem og redde verden fra endnu en istid.
Gil Kenans “Ghostbusters: Frozen Empire” – der følger op på Jason Reitmans fine “Ghostbusters: Afterlife” fra 2021 – er netop gjort tilgængelig til streaming. Og det er en god måde at starte weekenden på.
Gil Kenan, der skrev manus til “Ghostbusters: Afterlife”, instruerer, mens Jason Reitman producerer.
Filmens cast tæller bl.a. Paul Rudd, Carrie Coon, Finn Wolfhard, Mckenna Grace og Kumail Nanjiani … samt Ghostbusters-ikonerne Bill Murray, Dan Aykroyd, Ernie Hudson, Annie Potts og William Atherton.
Efter begivenhederne i Oklahoma (se “Afterlife”) vender Ghostbusters-holdet tilbage til byen, hvor det hele tog sin begyndelse, nemlig New York City! Spengler-familiens historie fortsætter – og de bliver forenet med den gamle gruppe af spøgelsesjægere, bestående af Peter Venkman (Bill Murray), Winston Zeddemore (Ernie Hudson) og Ray Stantz (Dan Aykroyd).
Musikken er skrevet af Dario Marianelli, der har god sans for universet.