Den 1. april udgiver Gads Forlag en ny, spændende bog af Dorthe Nors – en samling, der udgøres af 14 essays om Vestkysten og mennesket.
Forlaget skriver følgende om bogen:
En linje i verden er en fortælling fra Vestkystlinjen, som strækker sig fra Skagen til Vadehavets begyndelse i Holland. Og en bog om at møde naturen som menneske.
Dorthe Nors er kommet på Vestkysten hele sit liv. I fjorten litterære essays inviterer hun læseren med på en rejse gennem det landskab, der har dannet ramme om hendes familie i flere generationer. Hun skriver om skibbrud og stormfloder, surfere og standhaftige sømandskoner. Om kystlinjens væsen og naturens kraft. Og om hvad det indebærer at leve så tæt på naturen.
Bogen udfolder en stærk og poetisk rejse gennem tid og erindring, landskabets såvel som forfatterens egen. På samme tid udforsker den nogle af de spørgsmål, der optager os alle: Hvordan vælger vi at leve vores liv, og hvad vil det sige at høre til et sted?
Info om bogen:
Titel: En linje i verden
Forfatter: Dorthe Nors
Sprog: Dansk
Sideantal: 204
ISBN: 9788712800798
Udkommer: 1. april 2025
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Softcover m. flapper
Forlag: Gads Forlag
Oversætter: Ingen
Omslagsgrafiker: Ikke oplyst
