“Hjertets vagabond” er den verdenskendte danske journalist og forfatter Karin Michaëlis’ litterære højdepunkt. Vi møder den uimodståelige Kirsten, der fortæller om sit liv, og fortællingen er præget af mange af de temaer, som Michaëlis beskæftigede sig med hele sit liv – kvindens frigørelse og seksualdrift, kunsten og menneskets rettigheder, alt sammen i en mundtlig, legende og modernistisk form.
Forlaget skriver følgende om bogen:
Kirsten virker til at have levet hundrede liv i ét, når vi møder hende. I “Hjertets vagabond” bliver vi draget ind i hendes livsfortælling, eventyr og eskapader, særligt i hendes mange år i USA. Hun er et uimodståeligt bekendtskab – kunstner, boheme og globetrotter – og man tryllebindes af hendes livskraft, frihedstrang og humor, mens hendes historie tegner hende som en stor fortaler for det frie liv, i hendes egen tid såvel som nu.
Vi hører om dengang, hun knap overlevede en ellers dødelig oversvømmelse. Om da hun træder til for at hjælpe en ven og ender med et helt kunstkollektiv, der forguder hende og hendes evner. Om hvad hun stiller op med de to forældreløse børn, hun stjæler. Og ikke mindst om de mennesker, hun har mødt på sine mange eventyr – fra de få fjender til de mange elskere og utallige venner.
Info om bogen:
Titel: Hjertets vagabond
Forfatter: Karin Michaëlis
Sprog: Dansk
Sideantal: 280
ISBN: 9788772168241
Udkommer: 15. marts 2023
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Forlag: Alhambra
Oversætter: Ingen
Omslagsgrafiker: Ikke oplyst!
