38 hængepartier fra filmens farverige verden er snart foliefri

Der er desværre kun 24 timer i døgnet, og da man skal lave andet end at se film, der skal også være plads til tv-serierne og litteraturen og familien (host), så hober der sig lynende hurtigt bunker af dårlig samvittighed op på hylderne. Dårlig samvittighed, der er klædt i folie. For selvom man naturligvis har Netflix og HBO Nordic, så er det optiske medie stadig en kærlig ven af familien, der residerer på denne adresse. Og ja, der er stadig fordele ved at eje sine film frem for blot at streame dem. Det er dog et emne, der gør krav på sit helt eget indlæg.

foto 2

Nu har jeg dog endelig mandet mig op og nøje udvalgt 38 film, jeg længe har kredset om, men som jeg ikke har fået taget mig sammen til at flå folien af og se. Nu skal det være slut med den dårlige samvittighed, nu skal de ses.

Der er naturligvis film blandt de udvalgte, som jeg har set før, blandt andet Spielbergs E.T. og Robert Mulligans Harper Lee-filmatisering To Kill a Mockingbird, men jeg har ikke set filmene i de afbillede udgaver. Og i den henseende ser jeg især frem til at gense E.T., da jubilæumsudgaven byder på lækkert ekstramateriale, jeg ikke tidligere har haft fornøjelsen af.

Og selvom bunkerne byder på lidt af hvert rent genre- og kvalitetsmæssigt, så er der dog en overvægt af gode sager. Let the watching begin!

foto 3

foto 1

Og da jeg har besluttet mig for, at jeg ikke må se andre film, førend jeg har set den af hylderne fremfiskede stak, skal der naturligvis presses lidt system ned over det hele. Man er vel en smule anal, når det kommer til orden og lister og den rette rækkefølge. Derfor vil de 38 film blive konsumeret, indtaget og fordøjet i som følger:

  • Hunger
  • Shame
  • Kærestesorger
  • Kapringen
  • Viceværten
  • Den skaldede frisør
  • En familie
  • Nordvest
  • R.
  • Brothers
  • The Grey
  • Killer Joe
  • The Killer Inside Me
  • Hereafter
  • J. Edgar
  • American Gangster
  • Dark Shadows
  • Sweeney Todd
  • Skovens hemmelige rige
  • The Croods
  • Jimmy og den store fersken
  • Antonement
  • Water for Elephants
  • Crazy Heart
  • Somewhere
  • Rabbit Hole
  • 21 Gram
  • Biutiful
  • Jernladyen
  • To Kill a Mockingbird
  • Maos sidste danser
  • A Serious Man
  • The Sting
  • The Artist
  • E.T. The Extra-Terrestrial
  • Black Swan
  • The Men Who Stare at Goates

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.