Jeg har netop bestilt “The Flintstones: The Complete Series” på dvd, læs mere her, hvilket betyder, at jeg inden længe kan gå i krig med alle seks sæsoner, svarende til 166 episoder, der blev produceret af Hanna-Barbera fra 1960 til 1966 og sendt på ABC.

Idéen var, at jeg – inden gensynet med the modern stone age family – ville forberede mig ved at læse op på historien bag den animerede stenalderfamilie: Så jeg bestilte Jerry Becks “The Flintstones: The Official Guide to the Cartoon Classic”. Jeg må dog efter endt læsning konstatere, at jeg ikke føler mig bedre forberedt på gensynet end før jeg læste Becks officielle guide.

Alle kender “The Flintstones”, der for mit vedkommende i start-80’ernene præsenterede sig selv som “Die Familie Feurstein” – jeg så dem første gang på tyske ARD, hvor Fred og Wilma bar efternavnet Feurstein, og hvor Barney og Betty hed Geröllheimer, ikke Rubble. Og det var heller ikke Alan Reed og Mel Blanc, der lagde stemmer til henholdsvis Fred og Barney – nej, det var Heintz-Theo Branding og Gerd Duwner.

I Bedrock bor ægteparret Fred og Wilma Flintstone, der er pæne stenalderudgaver af vor tids mindre pæne Homer og Marge Simpson fra Springfield. Her arbejder Fred som dinosaurkranfører hos Slate Rock & Gravel Company, imens Wilma holder styr på tingene i hjemmet.

Ægteskabet er godt, solidt og kærligt. Ja, det er faktisk så kærligt, at Fred og Wilma bliver forældre til Pebbles på primetime-tv, hvilket var uhørt i en animeret 60’er-sitcom. Men hey, det er ren og skær Yabba-dabba-doo, og den lille stenalderbaby tog nationen med storm.

Naboerne, der også er Fred og Wilmas bedste venner, hedder Barney og Betty Rubble – de adopterer den charmerende Bamm-Bamm, der senere bliver gift med Pebbles og dermed forener de to familier med hinanden.

Ovenstående karakterpræsentation er et meget godt billede på, hvad Jerry Becks kvadratiske introbog på 79 sider er for en størrelse: Man bliver præsenteret for figurgalleriet, man får en smule at vide om seriens tilblivelseshistorie og så er der afsat et par sider til at kigge nærmere på al det merchandise, der kom i kølvandet på serien. Der holdes altså igen med guldkornene, anekdoterne og tilblivelseshistorien. Dette både ærgrer og undrer, når nu titlen er blevet laurbærudsmykket med benævnelsen the officiel guide.

Jeg havde håbet, at der ville være tale om en mere dybdegående introduktion af serien, der trods alt hører til i toppen af Hanna-Barberas kransekage, og som har haft stor betydning for eftertidens animerede sitcoms. “The Flintstones” nåede for eksempel at få hele seks sæsoner, hvilket var stærkt usædvanligt på daværende tidspunkt, hvor de fleste animerede sitcoms ikke fik mere end en eller to. Denne sæsonrekord holdt “The Flintstones” faktisk helt frem til 1996, hvor Matt Groenings “The Simpsons” overhalede med sin syvende sæson.

Så hvis man blot er semibelæst inden for området, hvis man blot har fulgt nogenlunde med, når stenalderfamilien er tonet frem på tv, så har bogen ikke meget nyt at byde på. Jerry Beck er ellers ikke hvem som helst, når man taler animation. Han er én af de førende eksperter,  han er filmhistoriker og han er konsulent for Warner Brothers, Disney og Universal – og hvert år har han sin egen filmforevisning på Comic Con i San Diego, hvor hans screening af “Worst Catoons” er et tilløbsstykke. Sådan præsenteres han i hvert fald på bogens bagside, hvilket blot gør det yderligere ærgerligt, at man ikke sidder med den store, forkromede animationsbibel over “The Flintstones”.

Men hvis ret skal være ret, så er bogen hyggelig, velillustreret omend hurtigt læst og ditto fordøjet Og selvom der i enhver henseende er tale en smal sag, så skal man som fan af tv-serier, animation, Hanna-Barbera og “The Flintstones” naturligvis have bogen stående i reolen. Og til sidst skal I lige have temasangen til “The Flintstones”, der er skrevet af Hoyt Curtins, der både indleder og afslutter de enkelte episoder.

Flintstones. Meet the Flintstones.
They’re the modern stone age family.
From the town of Bedrock,
They’re a page right out of history.

Let’s ride with the family down the street.
Through the courtesy of Fred’s two feet.

When you’re with the Flintstones
you’ll have a yabba dabba doo time.
A dabba doo time.
You’ll have a gay old time.