Forlaget Carlsen har netop udgivet Teddy Kristiansen “Den røde dagbog”, der er forfatterens første albumudgivelse på dansk. I denne støder man på den tragiske fortælling om den usædvanlige og begavede billedkunster Phillip Marnham, der led en krank skæbne under første verdenskrig.
Teddy Kristiansen – en af Danmarks internationalt mest anerkendte og respekterede tegneseriekunstnere – har med “Den røde dagbog” udgivet sit første album på dansk – og hvilket album, men mere om det senere!
Teddy Kristiansen har i USA opbygget sig en solid fanskare, hvilket blandt andet skyldes “Superman og fredsbomben”, der er den første autoriserede Superman-titel tegnet udenfor USAs grænser i forbindelse med Supermans 50års jubilæum. Ligeledes har Teddy Kristensen arbejdet på flere tegnefilm, hvor blandt andet “Asterix og vikingerne” er en af de mere kendte.
Med “Den røde dagbog” har Teddy Kristiansen skabt en mangefacetteret fortælling om livets tragedier, hvor ikke mindst forfatterens egen belæsthed træder frem på de smukt illustrerede sider. Den aldrende – den døende – forfatter William Ackroyd forsøger at glemme en personlig tragedie ved at begrave sig i arbejde. Han er i gang med at indsamle materiale til en biografi om digteren William Miller, da han ad omveje – og ved et tilfælde – kommer i besiddelse af nogle breve og en dagbog, der har tilhørt Millers ven – kunstneren Phillip Marnham.
Herfra krydsklippes der fra fortid til nutid, fra nutid til fortid og fra første verdenskrigs skyttegrave til museumsbesøg, hvor en Vermeer-udstilling er den røde tråd, der åbner for skjulte hemmeligheder i Marnhams triste og alt for korte liv.
Det lader nemlig til, at der intet – absolut intet – materiale findes om Phillip Marnham. Han er som et ikke-eksisterende menneske, der aldrig har betrådt jordens overflade, og som på trods af brevenes og dagbogens beskrivelser af ham, beskrivelser der fortæller om en stærkt begavet kunstner, ikke åbner døre. Det er noget nær umuligt at opdrive oplysninger om ham og hans kunstnervirke – indtil Vermeer kommer på banen!
Teddy Kristiansen streg er nøgtern, og universet er holdt i mørke og lyse jordtoner, hvor en kraftig rød farve i ny og næ spiller frem på siderne og giver liv. Farvevalget understreger fortrinligt den elendighed, soldaterne under første verdenskrig oplevede i de kolde og klamme skyttegrave, hvor en sart kunstnersjæl som Marnhams ikke kan andet end blive arret for livet.
Indledningsvis anvender Teddy Kristensen et smukt citat fra Marcel Prousts “Vejen til Guermantes”, der opsumerer, at døden altid er i ens umiddelbare nærhed – man ved aldrig, hvornår den slår til! Ligeledes sporer man en direkte forbindelse til Erich Maria Remarques romaner – blandt andet “Im Westen nichts neues”, men måske isærdeleshed hans knapt så kendte “Zeit Zu leben und Zeit zu sterben”, der har en af tysk litteraturs smukkeste beskrivelser af døden ved fronten.
Jeg kan ikke andet end anbefale, at man stifter bekendtskab med Teddy Kristensens danske debutfortælling – den er fortrinlig, den er smuk og den er brutal!