NYE BØGER: “Glasmanden” af Anders de la Motte

Modtryk udgiver den 17. maj “Glasmanden”, der er bind to i Anders de la Mottes “Leonore Asker”-serie. Forlaget skriver om serien, at den (…) foregår i grænselandet mellem Skåne, Småland og Blekinge – og mellem normalitet og vanvid.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Leonore Asker har fundet sig til rette i stillingen som chef for afdelingen for glemte sager og fortabte sjæle, da hun efter mange år uden kontakt hører fra sin far, Prepper-Per. Han vil have Leos hjælp – og får han ikke den, vil han udløse en katastrofe, der kan koste menneskeliv.

Leos gamle ven, arkitekten Martin Hill, bliver hyret til at skrive historien om en erhvervsleder, der er kendt for sine skøre teorier og en privatejet ø. Rygtet går, at folk der går i land på øen, ikke slipper levende derfra.

Mens Asker og Hill forsøger at løse hver sin opgave, begynder sporene at mødes, og Glasmanden træder frem fra mørket.

Info om bogen:

Titel: Glasmanden (andet bind i “Leonore Asker-serien)
Forfatter: Anders de la Motte
Sprog: Dansk (oversat fra svensk)
Sideantal: 591
ISBN: 9788770079167
Format: 22,3 x 15 cm
Udkommer: 17. maj 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Modtryk
Oversætter: Louise Urth Olsen
Omslagsgrafiker: Harvey Macaulay / Imperiet


© Modtryk (cover)