Stephen King er én af amerikansk litteraturs mest formidable fortællere, og nu er han aktuel med semimurstensromanen “Billy Summers”, der udkom herhjemme i går. Jeg er midt inde i en anden roman, så King må pænt vente på, at det bliver hans tur. Ja, selv store forfattere af Guds nåde må stå i kø.

Det er igen Jakob Levinsen, der tryller fra engelsk til dansk, og det er betryggende. Han har længe vist sig at være en ferm oversætter af skrivekuglen King, der siden barnsben har været en trofast følgesvend. Ja, det var King, som åbnede sluserne ind til litteraturens univers, da jeg (alt for ung) først så og siden læste “IT” (Pennywise, din satan)…

De fleste forbinder nok King med gedigen horror, men de senere år har han transcenderet genregrænsen og har taget springet ind i krimiens og realismens univers på formfuldendt vis.

King har fulgt mig i mere end 30 år at er blevet til ikke så få digre akademiske værker faglig granskning af hans imponerende forfatterskab. I dag har jeg Kings samlede forfatterskab stående i ubrudt, kronologisk kæde i reolen, og jeg har ingen læsehuller i det forfatterskab, der tog sin begyndelse i 1974 med “Carrie” og som gerne må være frodigt mange år endnu.

Eksempelvis skriver Neil McRobert i sin anmeldelse af “Billy Summers” i The Guardian, at:

He may always be considered a horror novelist, but King is doing the best work of his later career when the ghosts are packed away and the monsters are all too human.