Victor Hansens (1889-1974) “Korchs atlas over danske biller” er en fin, lille bog på 128 sider. Det er dog primært pga. H. Bulow-Hansens smukke tegninger, at man skal købe bogen, hvis man falder over den antikvarisk. Victor Hansens tekst er nemlig videnskabeligt og holdningsmæssigt bedaget og anakronistisk. Den har mestendels historisk værdi i dag.
Der er løbet meget vand i stranden siden bogens udgivelse hos det hedengangne forlag Branner og Korch i 1950, og 74 år sætter (heldigvis, kan man mene) sine spor. Eksempelvis er bogen fostret i en tid, hvor det var på mode at samle insekter, slå dem ihjel med æter og udstille dem i glasmontrer spiddet på nåle eller klistret op på karton med lim.
Hansen, der var uddannet jurist og højesteretsdommer samt selvlært amatørentomolog, skriver i bogen under kapitlet “Indsamling af biller” følgende:
Og så til slut et par gode råd til samleren: Tag altid det fornødne antal eksemplarer af en art, når den er at træffe, og stol aldrig på, at den kan man jo tage en anden gang. Næste gang, man kommer på stedet, er dyret måske forsvundet, enten fordi lokaliteten er ødelagt eller forholdene forandrede, eller fordi dyret hører til de talrige arter, der på tilsyneladende uforklarlig måde forsvinder fra en lokalitet.
Dyr lader man naturligvis blive i naturen, medmindre det tjener en specifik videnskabelig grund at indsamle dem! Insekter skal ikke slås ihjel for at “pynte” på en nål i en tilfældig hobbysamling!
En anden bedaget holdning, der er et produkt af tiden, kommer til udtryk i forordet, hvor Hansen skriver:
Det [vil ikke] blive forsøgt i noget væsentligt videre omfang at skabe nye danske billenavne. Sådanne navne, der ofte må komme til at lyde kunstigt og omstændigt, kan nemlig ikke ventes at ville få nogen praktisk betydning. Den, der vil give sig af med biller, kan ikke undgå at stifte bekendtskab med arternes latinske navne, som er det i den internationale billevidenskab benyttede fælles navn, og føler ingen trang til yderligere at belemre sin hukommelse med et kunstigt dannet, dansk navn.
Det er korrekt, at latin er uomgængeligt som videnskabeligt fællessprog. Det er ikke korrekt, at det er omstændigt at tildele danske biller danske navne … og hvis der er noget, hjerne og hukommelse har brug for, så er det at blive “belemret”! Det er i øvrigt ganske få af de 250 biller, der omtales i bogen, der i 1950 havde et dansk navn – det har de fleste af dem i dag!
