NYE BØGER: “Vølvens vej: Ormehavet” af Anne-Marie Vedsø Olesen

Det fjerde bind om Snehild – “Vølvens vej: Ormehavet” – er netop udkommet fra Lindhardt og Ringhof.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted. Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge? 

Ormehavet er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie, Vølvens vej, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft. 

Info om bogen:

Titel: Vølvejs vej: Ormehavet (bind 4)
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Sprog: Dansk
Sideantal: 400
ISBN: 9788727114767
Format: 15,4 x 23,4 cm
Udkommer: 13. september 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hardback
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Oversætter: Ikke anført
Omslagsgrafiker: Ikke anført


© Lindhardt & Ringhof (cover)