NYE BØGER: “Lignelsen om såningen” af Octavia E. Butler

Lindhardt & Ringhof udgiver den 13. januar 2025 Octavia E. Butlers “Lignelsen om såningen”.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Lauren Olamina og hendes familie lever i et beskyttet område i udkanten af Los Angeles. Inden for murene forsøger Laurens far, som er præst, sammen med andre fra området at redde, hvad der er tilbage af et lokalsamfund, som ellers er blevet ødelagt af narkotika, sygdom, krig og tilbagevendende vandmangel. Mens hendes far hjælper fællesskabet i den rigtige retning, kæmper Lauren med hyperempati, en lidelse, som gør hende exceptionelt sensitiv over for andres smerter. Da en brand raserer deres kvarter, bliver Laurens familie slået ihjel og hun tvinges ud i den farlige verden udenfor. Sammen med en håndfuld andre flygtninge, forsøger Lauren at rejse i sikkerhed nordpå, og undervejs opstår en revolutionerende idé i hendes sind, som måske kan redde hele menneskeheden.

Info om bogen:

Titel: Lignelsen om såningen
Forfatter: Octavia E. Butler
Sprog: Dansk (oversat fra amerikansk)
Sideantal: 288
ISBN: 9788727011813
Format: 15,1 x 22,6 cm
Udkommer: 13. januar 2025
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hardback
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Oversætter: Jonas Eika og Andreas Eckhardt-Læssøe
Omslagsgrafiker: Ikke anført


© Lindhardt & Ringhof (cover)