NYE BØGER: “Rådhusklatreren” af Kim Blæsbjerg

Gutkind har netop genudgivet Kim Blæsbjergs roman “Rådhusklatreren”, som første gang udkom i 2007.

Forlaget skriver følgende om bogen:

I Rådhusklatreren fortæller den unge William Lundstrøm sin families historie gennem fire generationer. Den begynder med hans oldemors død af den spanske syge i 1918 og fortsætter op til 1986, hvor William er 16 år gammel.

Beretningen er et spektakulært fletværk, som både rummer stikkeri under besættelsen, utroskab, voldtægt, løgne og fortielser – men også et usædvanligt vovemod.

De personlige skæbner væves sammen med periodens store begivenheder og personer, fra månelandingen til Maradona, og tilsammen skaber de et fabulerende og storslået værk om en families liv i det 20. århundrede.

Info om bogen:

Titel: Rådhusklatreren
Forfatter: Kim Blæsbjerg
Sprog: Dansk
Sideantal: 384
ISBN: 9788743410584
Format: 16 x 23,2 cm
Udkommer: 16. august 2024
2. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hardback
Forlag: Gutkind
Oversætter: Ingen
Omslagsgrafiker: Ikke anført


© Gutkind (cover)