70’erne er movie brat-generationens årti. Her trådte Spielberg, Lucas, Coppola og Scorsese deres Hollywood-barnesko. Her lagede de grundstenene til deres respektive karrierer, der efterfølgende har strålet ud over det internationale filmlandskab. Scorsese og Coppola er der ikke blevet plads til i denne omgang, de dukker op i del to, der er undervejs, men både Spielberg og Lucas, der jo er forbrødrede i deres fælles fascination for filmteknikken, er repræsenterede med to film, der netop begge, den ene mere end den anden, benyttede sig af tekniske landvindinger. Men kig listen igennem, læs om de ti 70’er-favoritter og vær sikker på, at I’ll be back (ups, forkert årti … sorry) med “10 fantastiske filmfavoritter fra 70’erne: Del 2” inden længe.

1) “The Aristocats” (Wolfgang Reitherman, 1970)

Wolfgang Reitherman er et navn, man skal kende, hvis man interesserer sig for Walt Disneys animerede film. Han er nemlig instruktøren, der står bag titler som “The Sword in the Stone” (1963), “The Jungle Book” (1967), “Robin Hood” (1973) og – naturligvis! – den herlige “The Aristocats” (1970), hvor gavtyven og baggårdskatten Thomas O’Malley tager den fine og fornemme Duchess (og killinger) med på et fantastisk eventyr i fin de siecle-æraens Paris. Et eventyr, der involverer en jaloux butler, kidnapning og herlig jazz. Som en af filmens taglines lød: Dig these cats … and all that JAZZ!

2) “Alien” (Ridley Scott, 1979)

Ridley Scotts “Alien” hører til blandt science fiction-genrens største mesterværker … og så er det også en horrorfilm med et monster så modbydeligt og skrækindjagende, at man ikke får en rolig søvn, hvis man hører til de gysersvagelige individer. Det er den schweiziske surrealist H.R. Giger, der står bag filmens monsterdesign, og det klarede han så godt, at monsteret nærmest med det samme blev et ikon, der skrev sig ind i filmhistorien. Man kan skrive hundredvis af sider om filmen, men jeg vil nøjes med at skrive dette: se filmen (igen og igen), lyt til Jerry Goldsmiths mesterlige score og sov godt!

3) “Star Wars” (George Lucas, 1977)

Der er film, jeg kan se igen og igen og igen. Film, der aldrig bliver kedelige, men blot bliver bedre for hvert gensyn. Film, der allerede ved åbningssekvensen giver gåsehud. En sådan film er George Lucas’ formidable “Star Wars” fra 1977, der var med til at redefinere hele Hollywood-industrien og som sidenhen har udviklet sig til at blive et gigantisk, sammenfiltret univers. Det var i 1977, at vi første gang mødte Luke Skywalker, Han Solo, Darth Vader, Chewbacca, R2-D2, c-3PO og pigen med den karakteristiske ørebøf-frisure, dejlige prinsesse Leia. Men heldigvis er der mere på vej, og den syvende film, der instrueres af J.J. Abrams, får premiere i 2015.

4) “Frenzy” (Alfred Hitchcock, 1972)

Alfred Hitchcocks “Frenzy” er en hård nyser af en thriller, der handler om seriemorderen Robert Rusk, der voldtager kvinder og efterfølgende kvæler dem med sit slips. Rusk, der udadtil er en charmerende kvindebedårer, har kamæleonens evne til at tilpasse sit ydre … for bag masken af uskyld lurer der en evigt sulten psykopat, der uden moralske skrupler tager livet af kvinder. Hitchcock-mantraet torture the women kommer til rette i denne film. “Frenzy”, der anses som mesterens sidste mesterværk, bygger på Arthur La Berns roman “Goodbye Piccadilly, Farewell Leicester Square.”

5) “Jaws” (Steven Spielberg, 1975)

Jaws er selvskrevet til at blive nævnt, når man taler om filmfavoritter fra 70’erne. Spielbergs mesterværk fra movie brat-æraen, der bygger på Peter Benchleys jævne roman med samme titel, var ene om at starte pandemiske angsttilfælde i USA, hvor strande blev blotlagt og hajer nådesløst blev jaget og dræbt. Man tænkte sig om en ekstra gang, førend man kastede sig i bølgen blå. Filmen er spækket med ikoniske scener og sekvenser, og trioen Brody, Hooper og Quint er for længst gået over i filmhistorien sammen med hajen Bruce og John Williams’ score, der også gør krav på at blive nævnt som et mesterværk i egen ret! Desværre gør Brody for sent opmærksom på, at You’re gonna need a bigger boat.

6) “Superman: The Movie” (Richard Donner, 1978)

Lige nu er det Henry Cavill, der flyver rundt iført kappe og trikot i Zack Snyders “Superman”-reboot “Man of Steel”, men i 1978 var det Christoper Reeve, der i Richard Donners mesterlige film gav den i rollen som DC Comics-superhelten numero uno, Superman. Filmen sprudler af energi, og Reeve, der spillede Superman i tre efterfølgere, er eminent i rollen som superhelten med spytkrøllen. Ydermere medvirker blandt andre Marlon Brando, Gene Hackman, Terrence Stamp og Margot Kidder, der spiller Lois Lane. Og igen er det John Williams, der er manden bag tonerne, og temaet er SUPER!

7) “Westworld” (Michael Crichton, 1973)

Michael Crichton, der døde i 2008, instruerede i 1973 sin egen roman “Westworld”, der herhjemme blev lanceret med den Dirch Passer-agtige folkekomedie-titel Vestens vilde robotter. Filmen, der dog er alt andet end morsom i tonen, foregår i en futuristisk wild west-forlystelsespark, hvor en androide-cowboy (Yul Brynner) går amok og begynder at sprede rædsel. Richard Benjamin og James Brolin er blandt parkens gæster, der får et ubehageligt møde med The Gunslinger. Et hovedværk i science fiction-genren, der i dag er gledet i glemsel.

8) “Dirty Harry” (Don Siegel, 1971)

I 1971 begyndte Dirty Harry at rydde op i San Franciscos gader. Det gjorde han på sine egne, uortodokse og stærkt effektive måder i Don Siegels mesterlige “Dirty Harry”. Clint Eastwood er castet perfekt som den sammenbidte betjent, der stiller sine spørgsmål med en altid ladt Magnum 44. Og fremfor selv at fortsætte, overlader jeg scenen til Harry Callahan: I know what you’re thinking, punk. You’re thinking “did he fire six shots or only five?” Now to tell you the truth I forgot myself in all this excitement. But being this is a .44 Magnum, the most powerful handgun in the world and will blow you head clean off, you’ve gotta ask yourself a question: “Do I feel lucky?” Well, do ya, punk?

9) “The Texas Chain Saw Massacre” (Tobe Hooper, 1974)

Jeg har netop set John Luessenhops “Texas Chainsaw 3D”, der er det seneste kapitel i sagaen om Leatherface. Den film er lige så forfærdelig, som Tobe Hoopers originale fra 1974 er fantastisk. I dag vil “The Texas Chain Saw Massacre”, der næste år fylder 40, nok virke antikveret og småkedelig på mange førstegangsseere. Ikke desto mindre er der tale om en genredefinerende horrorperle, der ikke blot skabte et af gyseruniversets mest markante monstre, men som også har haft ubeskrivelig betydning for efterfølgende independent produktioner. Filmen blev indspillet for ca. 30.000 dollar, men indtjente ved box office over 30 millioner.

10) “Carrie” (Brian De Palma, 1976)

Den 31. oktober i år får Kimberly Peirces genindspilning af Brian De Palmas horrorklassiker Carrie premiere. Jeg glæder mig til at se, hvad Peirce får ud af Stephen Kings geniale roman, nu hvor man for anden gang bringer den til det store lærred. Den første filmatisering er eminent, og Sissy Spacek og Piper Laurie er geniale i rollerne som den uskyldsrene teenager Carrie White og den religiøst fanatiske – eller nærmere religiøst psykotiske – mor, Margaret White. En horrorperle, der er selvskrevet til at være at finde på alle lister over must see horror movies!

Artiklen blev første gang bragt i 2013!