Stuntbjørnen Bart the Bear – ja, det hedder den! – er omtrent lige så skræmmende som den skovsnegl, jeg ganske utilsigtet kom til at tage livet af med min størrelse 42 i går. Og det er jo ærgerligt, at bjørnen ikke skræmmer, da den bliver kørt i stilling som den monstrøse hovedattraktion i David Hackls “Into the Grizzly Maze” (2015).

Desværre gemmer uhyggen sig dybt inde i den skov, som vi aldrig trænger ind i. Vi bliver i periferien, hvor den store grizzlybjørn med stor appetit slår alt og alle ihjel uden skelen til, om det er en krybskytte eller en miljøaktivist. Filmen bød ikke på ét eneste gys, én eneste væmmelsesscene, og der var hverken suspense eller surprise på horrormenuen.

Handlingen er det så som så med, så den er der ingen grund til at spilde ord på, og karaktererne har filmens to manuskriptforfattere heller ikke engageret sig synderligt i. De forbliver filmen igen uinteressante skabeloner, der skriger og løber, skriger og løber.

Klimakset er et antiklimatisk, der mest af alt er ufrivilligt komisk. Især da Bart the Bear som en anden gazelle vælger at springe gennem en ring af ild og at fortsætte kispus-legen med de skrigen og løbende karakterer.

Det bedste ved filmen er vel den makeup, der er blevet lagt på Billy Bob Thorntons krybskytte-karakter. Så I får lige et smukt billede af hans skamrevne ansigt.