Don Taylors “The Final Countdown” stod – indtil i går aftes – prentet i min hukommelse som en god film. Men hukommelsen kan være forræderisk, og selvom Kirk Douglas, der i øvrigt fylder 100 år næste år, altid er en karismatisk fornøjelse, så er denne film det ikke. De flotte skud af hangarskibe og F-14-jægerfly, der letter og lander, kan ikke kompensere for det håbløse manuskript, den ringe dialog, et søvndyssende tempo og et arsenal af skuespillere, der frem for at åbne deres munde, burde holde dem lukket.

Især Ron O’Neal giver den gas med overspillet som Commander Dan Thurman – det er tåkrummende! Filmen, der blev produceret af Kirk Douglas’ søn, Peter Vincent Douglas, skulle fungere som hvervningsfilm for The United States Navy. I den henseende er det interessant, at Martin Sheen, der spiller en ekspert/analytiker fra Forsvarsministeriet, såvel som Kirk Douglas, der er kaptajn på hangarskibet U.S.S. Nimitz, er livslange fredsfortalere, der har markante holdninger til krig.