Tom Hollands “Child’s Play” (1988) er en moderne horrorklassiker, der indtil videre har affødt fem film i serien om den morderiske dukke Chucky. Desværre er filmserien blevet gradvist dårligere og dårligere, og den femte i serien – “Seed of Chucky” (2004) – er en plotamputeret latterliggørelse, der hverken fungerer som horror eller som komedie. Det er en bastard, som man bedst styrer udenom.

Chucky og Tiffany er blevet forældre til den tvekønnede Glen/Glenda. Desværre – især til Chuckys frustration – deler Glen/Glenda ikke forældrenes psykopatiske lyst til mord. Det betyder, at stakkels Glen/Glenda gentagende gange er vidne til forældrenes bizarre mordtogter, hvilket naturligvis præger ham/hende … og ikke i den sunde retning.

Igen er det jagten på legemliggørelse, der driver dukkerne. De vil slippe ud af det fængsel, deres gummikroppe er. I hvert fald indtil Chucky begynder at fostre eksistentielle tanker, for vil han – når han får en krop af kød og blod – bevare samme ikoniske status som modbydelig seriemorder, eller vil han miste den?

Denne gang er det Don Mancini, der sidder i instruktørstolen. Det har han desværre ikke evnet særlig godt. Han har tidligere skrevet manuskript til alle øvrige film, men i dette pt. sidste kapitel i sagaen om Chucky, ja der har han fejlet med både instruktion og manuskript. Det kræver sin mand (eller kvinde) at holde sig fra fjernbetjeningens sluk-knap.