På bagsiden af dvd-coveret til “The Grudge 2” står der, at instruktøren Takashi Shimizu og produceren Sam Raimi har skabt et mesterværk. Et mesterværk! Om end Takashi Shimizus genindspilning af sin egen japanske “Ju-on 2” (2003) ikke er dårlig, så er den dog syvmileskridt fra at være et mesterværk. Det er et popgejlt markedsføringstrick udtænkt af en eller anden smart reklamefætter. Det er devaluerende for begrebet, når “mesterværk” misbruges til at markedsføre en film af denne kaliber. Det er – som skrevet – også misvisende.

“The Grudge 2” fortsætter meget praktisk, hvor “The Grudge” slutter. Karen (Sarah Michelle Gellar) er blevet indlagt på hospitalet efter branden i det hjemsøgte hus. Desværre gjorde ildspåsættelsen ikke indtryk på de gnavne spøgelser, der fortsat – nu ekstra knotne – hjemsøger alle, der vover at besøge huset. Det kommer blandt andet til at gå ud over tre unge piger, der drister sig til at kigge indenfor i brandtomten. I denne fortsættelse er det Karens lillesøster Aubrey (Amber Tamblyn), der bliver drevet til vanvid af de to gespenster og som skal forsøge at kortlægge, hvad der skete med storesøsteren. Det skulle hun selvsagt have undladt at forsøge på!

Selvom filmen på ingen – absolut ingen! – måde er et mesterværk, så har den dog hvad der skal til for at få hårene i nakken til at gibbe lystigt. Der er ikke noget som et ligblegt – naturligvis ligblegt, hvad ellers? – spøgelse, der på typisk, asiatisk horrorvis bevæger sig i stive, uhyggelige ryk. Selv en garvet horror-rotte må ty til puden, når spøgelsesbæstet titter frem.