I morgen udkommer Ulli Lusts erotiske tegneserie “Airpussy – et kønshårrejsende ritual til forårets komme” fra Forlaget Cobolt. Det er en banal og letfordøjelig sag, der hverken beriger visuelt eller sprogligt.

Jeg kan ikke undlade at fundere over, om efternavnet Lust er et, forfatteren og tegneren har givet sig selv. Det ville i givet fald passe som hånd i handske og fod i hose med det erotiske fokus, der er i nærværende tegneserie.

“Airpussy” forsøger at visualisere myten om kvinden som gudinde for erotik og forplantning – det slipper den ikke særligt imponerende fra. Det er en 48 siders plotfattig tegneserie, hvor stregen i bedste fald kan betegnes som luftig og i værste fald som direkte kedelig.

Gudinden vågner efter en lang vintersøvn og vasker døsigt vinteren af sig. Nu er det forår, og amorinerne svæver i luften som små liderlige humlebasser. Nu skal der parres så voldsomt, at intet hankønsvæsen er i sikkerhed. Og ja, at onanien “giver vinger” visualiserer Ulli Lust så direkte, at der vel nærmest er tale om metaforvoldtægt.

Tegneserien kan meget vel være tænkt som en hyldest til kvinden, seksualiteten og forplantningen, men den fremstår i al sin plotfattige kedsommelighed som én af de mest ensformige og banale tegneserier, undertegnede anmelder har læst i lang tid. Og så kan Ulli Lust være nok så verdensberømt.

Erotisk litteratur er ofte(st) båret af billeder. Disse billeder skaber man enten selv, eller de er der i konkret form foran én. De fylder, de dominerer og det gør de på bekostning af plot. Dette er også tilfældet i denne tegneserie, der muligvis nok har ordet “kønshårrejsende” i sin undertitel, men som for undertegnede blot er hårrejsende i al sin plotsløsede omgang med den myte, den forsøger at skildre og gengive.

Det mest interessante ved denne udgivelse finder man på de to sidste sider, hvor myten om Gudinden ridses kulturhistorisk op. Det er spændende læsning, der i enhver henseende trumfer tegneserien. Det står nævnt i forfatterpræsentationen til sidst i bogen, at Ulli Lust i ny og næ besøger hampelandbrug i de marokkanske Rif-bjerge. Dem burde hun måske besøge noget mindre.

© COVER: Forlaget Cobolt