Den lille, joviale og hvidskæggede mand med den magiske vadsæk, der på sit hollandske modersmål hedder Douwe Dabbert, er tilbage på dansk jord efter 14 års fravær.

Det er Forlaget Cobolt, der står bag relanceringen af eventyrerne med Gammelpot, der 38 år efter tegneseriens danske debut igen bliver udgivet herhjemme. Det var i således 1977, at danske læsere første gang kunne tage på eventyr med Gammelpot. Det skete i fortællingen “Den forkælede prinsesse”, der blev udgivet af Williams Forlag. Forlaget var året forinden blevet lagt sammen med Interpresse, men fortsatte med udgivelser under det gamle forlagsnavn, indtil Interpresse og senere igen Carlsen Comics tog over. Sidstnævnte forlag udgav det treogtyvende og sidste album i serien i 2001.

Nu har Forlaget Cobolt altså kickstartet den længe efterspurgte serie, og det har de gjort med bravur! Gammelpot, der udgives i indbundne bind, er blevet restaureret, nyfarvelagt, nyoversat og udstyret med otte siders illustreret forord ved Jan Willem de Vries, der blandt andet skriver om tegneseriens historie. Men lad os vende blikket mod et kongerige og en alt andet end medgørlig prinsesse.

Den snotforkælede og indbildske prinsesse Pauline er en møgunge af rang. Hun herser med alle, ikke mindst hoffets hårdtprøvede kammerherre Gyldenkrås, der må lægge ryg, røv og næse til prinsessens skarnstreger. Det hele kammer over, da hun fornærmer den indbudte kong Vrissenpind så groft, at han truer med bål, brand og krig, hvis hun ikke undskylder. Det får prinsessens far til at gå i samråd med kammerherren, og de beslutter i fællesskab, at Pauline skal have en huslærer, der kan gøre noget ved hendes dårlige manerer.

Det er her, at Gammelpot gør sin entré. Han får hurtigt overbevist både konge og kammerherre om, at han er den rette mand til jobbet. For som han siger: Deres datter er stadig blot et barn! Hun er uopdragen og stædig, men det kan der gøres noget ved … det garanterer jeg. Og ud i verden drager Gammelpot, der har ét styk stædig, hidsig og i starten alt andet end tilfreds prinsesse på slæb.

“Den forkælede prinsesse” er et klassisk, velkonstrueret og smukt tegnet hjem-ude-hjem-eventyr, hvor Gammelpot er læremesteren, der skal få sat skik på sin elev. Sammen drager det umage par ud på en dannelsesrejse, der byder på farer og forhindringer, hvor ikke mindst den forræderiske og snogagtige Ludo Mundsmurt, der blev vraget som huslærer til fordel for Gammelpot, har sat sig for at få hævn. Forhindringerne skal overvindes, hvilket de naturligvis også bliver, så der kan komme en genfødt og genopdraget prinsesse ud på den anden side.

Samarbejdet mellem Thom Roep og Piet Wijn skabte tegneseriehistorie, og Wijns letgenkendelige streg samt Roeps evner som forfatter var med til at gøre Gammelpots eventyr populære blandt tegneserielæsere. Ikke mindste herhjemme, hvor serien er blevet trykt i flere oplag. Den hyggelige humor,  den overbevisende måde at anvende klassiske eventyrtræk på, det fint konstruerede middelalderagtige univers, farvelægningen og den distinkte streg er alt sammen med til at gøre det til en udsøgt fornøjelse at genlæse dette album, der ydermere gør en klogere på seriens tilblivelseshistorie.

Vidste I for eksempel, at “Den forkælede prinsesse” først udkom som album i Holland efter albummets danske udgivelse? Jo, det gjorde det, og det kan vi takke den fremsynede Henning Kure for, der i 1977 sad som redaktør på Interpresse og fulgte Gammelpots føljetoneventyr i det hollandske Donald Duck-blad.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mange tegneserielæsere og -kendere vil ryste opgivende på hovedet over de fire hjerter og anbefalingen, jeg smykker dette første bind i serien med. Andre vil nok være mere beherskede i deres modtagelse, og det er da også muligt, at fire hjerter er ét for meget, da der ér bedre Gammelpot-historier. Dog giver jeg det fjerde hjerte til Cobolt, der igen har gjort det muligt at tage på eventyr med tegneseriehistoriens hyggeligste minimand, og derfor siger jeg dank je wel til forlaget og håber, at der snart bliver udgivet flere bind i den fantastiske serie.

Lad mig sluttelig bruge lejligheden til at fremture med følgende: Jeg har altid rejst børster, når Gammelpot – eller for den sags skyld også Smølferne – er blevet stemplet som en børnetegneserie. Det er meget muligt, at serien i sin kerne ikke er så moden som visse andre serier, men at kalde den børnetegneserie svarer omtrent til, at man bruger samme betegnelse om H.C. Andersen. Det er eventyr, der henvender sig til alle, der ikke har hængt fantasien på en bøjle og gemt den væk i et stort, mørkt og aflåst klædeskab.

© COVER: Forlaget Cobolt