Da Filmations “He-Man and the Masters of the Universe” efter 130 episoder nåede vejs ende i 1985, havde man brug for en ny animationsserie, der kunne udfylde tommerummet. Det betød, at heltene og skurkene fra Eternia blev erstattet af kattevæsner fra Thundera i den animerede tv-serie “ThunderCats” fra Rankin/Bass Animated Entertainment. Den syndikerede serie løb ligeledes over 130 episoder fra 1985 til 1989.

Hvis man er barn af 80’erne, og ens faste holdepunkter var satellit-tv lørdag morgen og hylderne med farvestrålende VHS-kassetter hos den lokale filmpusher, så vil man også nikke genkendende til animerede tv-serier som “G.I. Joe: A Real American Hero” (1983-1989), “The Real Ghostbusters” (1986-1991), “Teenage Mutant Ninja Turtles” (1987-1996) og – naturligvis – “ThunderCats” (1985-1989), der bød på følgende slogan: Thunder… thunder… thunder… THUNDERCATS, HOOOOOOOOOOOO!

Det var ikke en let opgave at følge i fodsporene på én af 80’erns mest populære animationsserier, og “ThunderCats” blev heller ikke en øjeblikkelig succes. Det tog et år for serien at skabe en solid fanbase, men herfra gik det også stærkt. Det blev den nye favoritserie blandt unge seere, især drenge, og selvom den aldrig har opnået samme popularitet som “He-Man and the Masters of the Universe” og den ikke kan matche det kæmpe franchiseunivers, dén serie repræsenterer, så har kattevæsnerne fra Thundera i dag gjort sig fortjent til kultstatus.

Men hvad handler serien om…

I “ThunderCats” følger man et team af menneskelignende kattevæsner (Tygra, Snarf, Panthro, Lion-O, WilyKit, Cheetara og WilyKat) som flygter fra den døende planet Thundera. Disse tordenkatte repræsenterer en slags nobilitet – ikke ulig adelsstanden i “He-Man and the Masters of the Universe” – og tv-seriens antagonist, den fæle Mumm-Ra, har da også en påfaldende lighed med Skeletor.

ThunderCats bliver under flugten fra deres døende planet angrebet af mutanterne fra Plun-Darr, der er deres svorne fjender. De ødelægger de fleste stjerneskibe i ThunderFleet, men skåner flagskibet, der huser det mytiske sværd: The Sword of Omens! Sværdet har i skæftet indfattet juvelen Eye of Thundera, hvorfra ThunderCats får deres kræfter. Og dét sværd vil mutanterne gerne slå kløerne i.

Selvom mutanterne formår at udøve skade på flagskibet, så får de ikke fat i sværdet. Men skaderne er alligevel af et sådant omfang, at det ikke er muligt at fortsætte rejsen til deres oprindelige destination – Third Earth – uden at besætningen lægges i kunstig søvn. Den ældste ThunderCat – Jaga – tilbyder at fungere som pilot, imens den øvrige besætning bliver lagt i deres hypersøvns-kapsler.

Jaga – der når at dø af alderdom, inden de når Third Earth – får besætningen sikkert frem til destinationen, og da de ti “galacto years” senere vågner fra deres hypersøvn opdager de, at Lion-O’s aldring ikke er blevet stoppet, blot bremset. Så under rejsen har han udviklet sig fra barn til voksen, og han bliver gruppens nye leder.

Herefter følger vi i seriens 130 episoder gruppen af ThunderCats, der bliver venner med den oprindelige befolkning på Third Earth, hvor de bygger deres nye hovedkvarter – Cat’s Lair – hvorfra de koordinerer kampen mod Mumm-Rarr og de onde mutanter.

Som ovenover nævnt, så har “ThunderCats” i dag opnået kultstatus, og seriens univers er blevet genfortolket i tv-serierne “ThunderCats” (2011-2012) og “ThunderCats Roar” (2020-), hvoraf ingen kommer i nærheden af den oprindelige series kvaliteter, når vi taler animation og historie.

Seriens produktionshistorie er i øvrigt ganske unik i og med, at det var første gang, at en så stor amerikansk animationsserie, der blev skrevet og tilføjet stemmer i USA, var tegnet på japanske tegnestuer.

“ThunderCats” repræsenterer også en milepæl indenfor måden at animere på. Mange animationsserier fra 60’erne og 80’erne har statiske baggrunde uden liv og bevægelse. Al bevægelse foregår i forgrunden, hvilket giver et alt andet end dynamisk flow. “ThunderCats” var med til at ændre den animationsform, og baggrundene – såvel som karakterens ansigtsmimik – får liv og bevægelse.

“ThunderCats” viderefører også traditionen med, at hver episode afrundes med en sund morale. Det er trods alt en serie, der henvender sig til børn, så devisen lød, at de også gerne må lære noget. Man kender især metoden fra “He-Man and the Masters of the Universe”, der udviklede den til perfektion. Ja, her henvender karaktererne sig faktisk direkte til seeren sidst i hver episode, og moralen serveres didaktisk og informativt.

I disse (main)streaming tider er det begrædeligt, at serier som “ThunderCats” ikke får den opmærksomhed, de fortjener. Imens den ene streamingtjeneste efter den anden ser dagens lys, daler salget af fysiske medier stille og roligt, og udbuddet af film og serier, produceret før 1990, bliver mindre og mindre. Tilgængeligheden af historisk materiale skrumper ind.

Streamingtjenester udbyder, hvad der er interesse for. Og der er ikke interesse for tv-serier – og slet ikke de animerede af slagsen – der er blevet til i 1980’erne. Ja, faktisk er tv-serier fra mediets guldalder i 1950’erne og frem til slut-90’erne underrepræsenteret i en sådan grad, at de slet ikke findes på tjenester som Netflix, HBO, Amazon Prime, Viaplay, C-More eller Disney+.

Og når dvd’erne og Blu-ray-skiverne et stykke ude i den ikke så fjerne fremtid er persona non grata som også cd’erne er blevet det, så glider serier som “ThunderCats” ind i glemslens tåger, og vi mister adgangen til en betydelig mængde kultur, der muligvis kun interesserer de få, men ikke desto mindre bør være tilgængeligt for såvel den almene underholdningskonsument som for akademikeren, der ønsker at formidle serier og film fra før 1990’erne.

Hvis man investerer i “ThunderCats: The Complete Collection” – som sandt at sige IKKE må mangle i samlingen, hvis man interesserer sig for amerikanske animationsserier fra 80’erne – så får man alle 130 episoder (i alt 2826 minutter) fordelt på 24 dvd’er. Der er tale om en britisk region 2-udgave med engelske undertekster.

© COVER: Warner Home Video