1980 havde “Friday the 13th” premiere. Det var ikke en banebrydende film inden for sin genre, men når en lille produktion til små 550,000 dollars på verdensplan kan indbringe i omegnen af 60 millioner dollars ved billetlugerne, ja så har den ikke blot sikret sig en plads i filmhistorien, så er den også selvskrevet til at blive en franchise. Og det blev den så…
Instruktøren, Sean S. Cunningham, red flot videre på den syndflodsbølge af slasherfilm, der skyllede ind over biograferne i 70’erne og 80’erne. En syndflod af slashers, hvis epicenter var John Carpenters eminente “Halloween” fra 1978. Men selvom “Friday the 13th” lever i skyggen af “Halloween”, så skal man ikke forklejne filmens betydning for genren.
Der ér skam også fine ting at komme efter i “Friday the 13th” – ikke mindst Tom Savinis makeup og komponisten Harry Manfredinis score, der med sin repeterende rytme har til hensigt at mime den unge Jasons stemme, der siger “kill, kill, kill; mom, mom, mom!” … igen og igen og igen og igen!
© Paramount Pictures (PLAKAT)