Anders And & Co. nr. 41 – 2014

Anders And & Co. nummer 41 byder på 8 Andeby-historier, der kommer rundt om alt fra gadefejning, månelanding og jordnøddesmør til hipsterhjem, mumieforbandelser og en vild biljagt – og så er der korte historier med Fætter Guf, Vaks, Mickey og Fedtmule.

I Her kommer Anders med kost og spand lever Anders endnu en gang op til sin status som ulykkesfugl. Ligegyldigt hvilket job, han forsøger sig med, så ender det altid i en katastrofe – også selvom det til at begynde med ser lovende ud! Det går da heller ikke meget bedre for ham, da han for en stund ender som gadefejer – men heldigvis når han at få sat en storsnobbet frisør på plads med lim og knytnæve. Ja, knytnæve – sådan en er Anders ikke bleg for at dele ud!

I Først på månen, der er en Du gådeste-historie med Mickey og Fedtmule, viser Mickey, at der er en grund til, at han er en snu mus, da han hjælper en fortvivlet museumsdirektør med at knække koden til et pengeskab. Kan du, kære læser, mon også knække koden?

Onkel Joakim bliver rendt over ende af sine konkurrenter inden for jordnøddesmør-branchen, som alle producerer mere delikat jordnøddesmør i Smagen af succes. Det må der laves om på, og onkel Joakims produkt skal markedsføres på nye måder – til dette formål allierer det hyrede reklamebureau sig med den kulinariske ekspert (og snob!) Susse Smagsløgh, der skal sige god for jordnøddesmørret. Det hele tager dog en uventet drejning, da Bjørne-banden melder sin ankomst – de har nemlig fået et godt øje til den store diamantring, som Susse Smagsløgh har på sin finger.

I Et bedre hjem er Andersines nabo ikke blotulidelig, men også ulideligt snobbet! Hendes hus har været med i magasinet Snob & Bolig, og det lader hun alle vide i tide og utide … og så har hun tilmed den frækhed at blande sig i, at Kylle, Pylle og Rylle roder i deres egen have. Nok kan være nok, og nu vil Andersine også have sit hus i Snob & Bolig, så den snobbede nabo én gang for alle kan blive sat på plads. Men med tre meget aktive (og velmenende!) niecer kan det være en svær opgave.

Mickey og Fedtmule bliver udsat for lidt af et mysterium i Farao Skamses II, da en mumieforbandelse i Den Egyptiske Samling har forvandlet alle medarbejdere til sten! Men er det nu også en forbandelse, der er på spil – eller er det blot nogle gemene forbrydere, der vil lukrere på den værdifulde samling?

I Vaks-historien Dyr i alle størrelser og former er vores lille, nuttede hund ikke særligt heldig. Faktisk kommer han igen og igen ud for uheld. Ja, hele ugen – bortset fra søndag – står i uheldets tegn for Vaks.

Dette nummer byder også på afslutningen på sidste uges historie Skurken fra vildmarken, hvor Anders har indkvarteret Villy Vildnis i sit eget hjem i håbet om, at han kan få overtalt ham til at arbejde for onkel Joakims tv-station. Hvad Anders dog ikke ved, er, at Guld-Iver Flintesten også er ude efter Villy Vildnis, og at Anders’ kollega, krimireporteren Arne Aasted, også gerne vil have fingrene i manden, der kom ind fra vildmarken. Men hvorfor er Vildmark så interessant? Ja, det må du læse dig til i det nye nummer.

Dette nummer afsluttes med den korte Fætter Guf-historie Slikkepot, hvor den altid sultne Guf må sande, at man er bedst tjent med at lytte til bedstemor And, hvis man da ikke vil have hovedet til at sidde fast i gryden på bedste Emil fra Lønneberg-facon.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 40 – 2014 Anders And & Co. 42 – 2014

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Her kommer Anders med kost og spand (Anders And)
Historie: Lars Jensen / Tegninger: Ferraris / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
2 – Først på månen (Mickey og Fedtmule)
Historie: Werner Wejp-Olsen / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
3 – Smagen af succes (Onkel Joakim)
Historie: Evert Geradts Tegninger: Sergio Garrido / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Et bedre hjem (Andersine And)
Historie: Sune Troelstrup / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
5 – Farao Skamses II (Mickey Mouse)
Historie: Jens Hansegård / Tegninger: Joaquin / Oversættelse: Maya Åstrup
6 – Dyr i alle størrelser og former (Vaks)
Historie: Bill Berg / Tegninger: R. Armstrong, R. Moore & M. Gonzales / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Skurke fra vildmarken: Del 2 (Anders And)
Historie: Per-Erik Hedman / Tegninger: Maximino / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
8 – Slikkepot (Fætter Guf)
Historie: Henrik Roede / Tegninger: Jordi Alfonso / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. nr. 41 - 2014 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 41
Udgivelsesdato: 08. oktober
Pris: 26,95,-
Størrelse: B5 (176mm x 250mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Ulrich Schröder
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.