ANMELDELSE: “Bagdads løver” af Brian K. Vaughan & Niko Henrichon

“Bagdads løver” er i en hver henseende vidunderlig og anbefalelsesværdig! Den er rørende og smuk, den er ækel og grum. Forfatteren og tegneren (Brian K. Vaughan og Niko Henrichon) har skabt en formidabel parabel over det amerikanske bombardement af Bagdad i foråret 2003, der nu kan købes fra det danske tegneserieforlag G. Floy Studio – og det skal man gøre, købe den!

“Himlen falder! Himlen falder!” – sådan lyder klageråbet fra fuglen i træet, da tre amerikanske jagerfly brager henover den zoologiske have i Bagdad, bebudende snarlig død og ødelæggelse! Det er på denne voldsomme facon, at beretningen om løverne Zill, Safa, Ali og Noors rejse udi det ukendte indledes.

Historien, der baserer sig på virkelige begivenheder, som de fandt sted under amerikanernes bombardement af Bagdad i 2003, beretter om en løvefamilies nye situation, da de pludselig efter mange års indespærring bag gitter og tremmer finder friheden i Bagdads sønderbombede ruiner. En nyvunden frihed, der har sine omkostninger.

I håbet om at kunne genfinde den natur, de oprindeligt var en del af, strejfer de fire løver hvileløst rundt i Bagdads mennesketomme gader, hvor stilheden og ensomheden blot er et forvarsel om de blodsudgydende kampe for overlevelse, familien snart bliver kastet hovedkulds ud i. De ønsker blot friheden, at kunne spejde mod horisonten, opleve solnedgangen og fange sin egen mad. Men gives friheden let, eller skal man kæmpe for den?

Historien kan læses som en smuk parabel over krigens helvede, over diktatur og ønsket om at rejse sig mod magthavernes undertrykkende og menneskenedværdigende, demagogisk politik. Hvilket i bogen ikke mindst er smukt parafraseret via løvernes sammenhold mod en større og stærkere fjende, der vil dem ondt. At ønske friheden – at ønske ligeværd – kræver ofre og har konsekvenser, hvilket også løvefamilien må sande, da de fra toppen af et hus endelig kan spejde mod horisonten og den solnedgang, der langsomt hyller byen og deres liv i et uigennemtrængeligt mørke.

Bogen skildrer forandring – den skildrer storhed og fald – og bebuder, at der ud af asken kan, hvis man ønsker det, hvis man kæmper, hvis man ofrer, rejse sig noget nyt og større, der er smukkere end det forgange. Den er også en påmindelse om, at krigen har ofre, der ikke kun er at tælle blandt menneskene, men at også andre sagesløse væsner uforvarende indlemmes i det helvede af død og lidelse, enhver krig bringer med sig.

Som læsere kastes man ud i en visuel billedeodyssé så forførende og bjergtagende smuk, at hver side er en æstetisk oplevelse af de helt specielle. Man sidder tilbage med følelsen af afmagt, når man har nået fortællingens ende, og har mest lyst til straks at genlæse den for igen at opleve de stolte løvers svære gang fra fangenskab til frihed, fra livet bag tremmer til livet i en krigszone…