ANMELDELSE: “Defendor” (2009)

Der er masser af lysende stjerner oppe på filmens klare nattehimmel. Som aldrig før er det muligt at få dem til at lyse endnu stærkere ved hjælp af teknologi. Men hvis man alene har blikket rettet opad, kan man gå glip af oplevelser, der er noget mere jordbundne. Den lille filmperle Defendor er en af dem.

Med et beskedent budget på 3,5 millioner dollar er det utroligt hvor helstøbt filmen fremstår: alt fra fotografering, klipning til skuespil er smukt. For at perspektivere, havde den mindre heldige Daredevil (2003) et potent budget på 78 millioner.

Defendor er instrueret og skrevet af Peter Stebbings, der overvejende arbejder som skuespiller. Med Defendor fik Stebbings sin instruktørdebut. Titelrollen spilles af Woody Harrelson, og han bakkes op af Kat Dennings fra Thor (2011) og Thor: The Dark World (2013). Ligeledes medvirker Elias Koteas, der tidligere har spillet Casey Jones i Teenage Mutant Ninja Turtles III (1993) og Michael Kelly fra Changeling (2008). 

Filmen starter hos en psykolog (Sandra Oh), efter Arthur Poppington (Harrelson) har overfaldet en mand. Dette fører til en psykologisk evaluering, og man lærer hurtigt at Arthur er en enfoldig skabning. Herfra følger man Arthurs alterego Defendor. Denne superhelt er helt iklædt sort, har påmalet en sort halvmaske og bærer et stort D på brystet. Lavet med gaffetape. På hovedet har Defendor en arbejdshjelm i samme farve med lys og kamera påmonteret. Den første mission man ser Defendor udføre, er at redde en prostitueret Katerina (Dennings) fra en korrupt civilbetjent (Koteas).

Dette er starten på en længerevarende konflikt med pågældende betjent, men også et bekendtskab med den prostituerede, hvis verden den barnagtige Arthur ikke helt forstår. Defendor er ganst vist intellektuelt udfordret, men han er også en retskaffen selvtægtmand med et simpelt, ærligt kodeks og en ret kort lunte. Han er bevæbnet med lettere utraditionelle våben i form af marmorkugler, skyttegravkølle og et glas med vrede hvepse.

Taget Arthurs mentale kapacitet i betragtning, er han uhyre velforberedt, når han er Defendor. I sit civile liv er Arthur vejarbejder, og hans sjakbajs (Kelly) passer på ham. Arthurs baggrundshistorie er desværre realistisk, da han bliver efterladt hos sin bedstefar af sin mor, en stofmisbruger. Siden da har Arthur gjort det til sin livsmission at finde sin ærkefjende, Captain Industry, der er ansvarlig for morens død. I denne sammenhæng bliver Katerina hans kontakt til underverdenen.

Som subgenre til de mere ikoniske superhelte, Superman, Batman og Edderkoppen, er denne ordinære mand iklædt kostume på film, noget som kan spores tilbage til 1990’erne. I dette årti befinder Blankman (1994) sig. Maylon Wayans er Blankman; en særdeles intellektuelt udfordret mand med bemærkelsesværdige evner når det gælder opfindelser. Som man kunne forvente med Wayans, så er denne version af en simpelt tænkende mand noget mere fjollet og fnisende end Defendor.

Med simple virkemidler og en enkel historie, har Stebbings skabt en utrolig stemningsfyldt og vedkommende film om en socialt umoden mand, der vil gøre en forskel. Der hersker en velafbalanceret dynamik mellem Defendors aktivitet og Arthurs privatliv, hvor man lærer manden bag masken at kende. Derefter kan man næsten ikke lade være med at heppe på denne særegne superhelt, der alligevel kan forsvinde som de klassiske superhelte. Filmen debatterer tillige subtilt hvornår det er i orden at tage loven i egne hænder, noget som er et kernepunkt i enhver fortælling om en superhelt.

Som superhelten Defendor er Harrelson fænomenal. Hans timing, der kronisk balancerer mellem at være komisk og tragisk, gør ham absolut troværdig. Den barnlige tro på superhelten, blandet med retfærdighedens raseri, er sjældent blevet portrætteret så dygtigt. Arthur, iklædt kostume eller ej, er et menneske. Som den flabede og desillusionerede unge pige, er Dennings tilsvarende godt castet, og man er ikke i tvivl om, at Koteas er en helt igennem skidt karl.

Som film, må Defendor betegnes som en sort komedie, som dækker over en rørende, menneskelig tragedie. En tragedie, der meget vel kunne finde sted i det moderne USA.