ANMELDELSE: “Halloween II” (2009)

Jeg har netop lagt øjne og – ikke mindst! – ører til Rob Zombies Halloween II (2009), der er alt andet end ringe, hvis ringe er lig Uwe Boll, men som heller ikke er særligt god, hvis god er lig dyb og dramatisk. Men underholdende, det er den … og så er den blodig, bizar og balstyrisk ækel.

Den er ikke banebrydende, men blot en smule banal, hvilket er helt fint. Og så er der meget blod, rigtig meget blod, og kniven er stor … GIGANTISK stor. Stor som Myers selv, der i Zombies optik skal være en kæmpe. Hvad ville Freud mon sige til kombinationen stor mand med stor kniv? Freud, som Zombie holder så meget af!

Nå, men filmen fortsætter, hvor den første slutter. Laurie Strode findes vandrende omkring på en mørk og øde vej. Hun er slemt tilredt, hun har netop danset tango med djævlen og har stadig pistolen i hånden, som hun skød ham med. Hun indlægges på hospitalet, har mareridt om Michael Myers – der er forsvundet, selvfølgelig! – og der klippes belejligt to år frem i tiden, hvor Laurie har forvandlet sig til et pillekonsumerende, psykologkonsulterende nervevrag.

Halloween nærmer sig, og Lauries neuroser og angsttilfælde tager til i intensitet … end ikke hård nervemedicin kan få Myers til at forsvinde fra hendes martrede sind. Myers, der som skrevet forsvandt, er nu på vej tilbage til Haddonfield for at … ja, for at fejre Halloween på sin egen syge måde.

Opgøret med monsteret er uundgåeligt, ligene hober sig op i blodige stakke og film nummer tre er allerede (denne gang med Patrick Lussier ved instruktørroret) sat til premiere i 2011. Så ikonet Myers lever videre, også selvom Zombie i både første og anden film har fjernet meget af den mystik, der lå som et slør omkring maskemorderen Myers. Ja, han bliver endda ved flere lejligheder frataget sin maske i denne anden del af reboot-serien.