ANMELDELSE: “Mads’, Mettes og Sjokos oplevelser 1: Mr. Pumps testamente” af Hergé

Det er altid glædeligt, når der sker nyt på den danske tegneseriefront. Nu har Carlsen genoptrykt “Mads’, Mettes og Sjokos oplevelser 1: Mr. Pumps testamente”, der første gang så dagens lys på dansk tilbage i 1972. Tegneserien indgår som en del af forlagets minicomics-serie, der pt. også tæller titler fra Smølferne, Yakari og Tintin.

De fleste kender Tintin og dennes kumpaner, der tæller Kaptajn Haddock, Terry, Dupont og Dupond og ikke mindst den lettere distræte professor Tournesol. Hvor disse karakterer i årtier har badet sig i berømmelsens lys, så har Hergés knapt så kendte historier om Mads, Mette og aben Sjoko henlevet en mere anonym tilværelse, hvor kun få tegneseriekendere har haft glæden ved deres eventyr. Det ændres nu, hvor seriens fem bind genoptrykkes og udgives i kronologisk rækkefølge af forlaget Carlsen i deres minicomics-serie.

For novicerne udi Mads og Mette kan jeg berette, at det er fortællinger om et ungt søskende- og detektivpar smat deres kæledyrsabe Sjoko, der altid havner i dramatiske situationer med forbrydere og ikke mindst pirater! Selvom historierne om Mads, Mette og Sjoko ganske tydeligt er rettet imod et yngre publikum end det er tilfældet med Tintin, så kan historierne stadigvæk fænge – også en voksen! Stregen er mere naiv, men ikke desto mindre umiskendelig, og Hergé skinner tydeligt igennem på hver eneste side.

I første bind – “Mr. Pumps testamente: Stratosfærefly H-22 1. Del”hører vi om den excentriske mangemillionær John Archibald Pump, der omkommer i et biluheld. I sit testamente udlover han ti millioner kroner til den flykonstruktør, der formår at skabe et fly, der kan tilbagelægge stækningen New York-Paris med en gennemsnitsfart på 1000 kilometer i timen. Opgaven påtager Mads og Mettes far sig – ingeniør Legrand – der snart får skabt stratosfæreflyet. Men ikke alt er fryd og gammen, og forbrydere forsøger gentagne gange at sabotere projektet. 

Der er visse lighedspunkter imellem Hergés Tintin og Mads’, Mettes og Sjokos oplevelser – ikke mindst inddragelsen af et dyr i en central rolle. I Tintin er det Terry og i Mads og Mette er det Sjoko. Begge dyr har det tilfælles, at de tilkendegiver deres følelser og tanker som mennesker, men at menneskerne naturligvis ikke kan forstå dem. Der er også plads til lidt gimmick, selvom historierne er bygget op omkring en forbrydelse og dens løsning. For eksempel ender stakkels Sjoko i første bind i en slem knibe, da hans ene ben bliver viklet ind i snoren fra en luftballon og han får sig en ufrivillig flyvetur over byens tage. Lignende “slapstick”-situationer ender Terry også ofte i, når han og Tintin er på eventyr.

Det første bind (samt de kommende fire) er nyoversat af Niels Søndergaard, der også har forestået den flotte nyoversættelse af Tintin. Første bind ender i øvrigt med en cliffhanger, der først finder sin afslutning i bind 2 – “Kurs mod New York”. Så har man noget at se frem til!

Selvom det er glædeligt, at man igen har mulighed for at købe Mads’, Mettes og Sjokos oplevelser, så ville glæden have været større, hvis også formatet var det. Måske man kan håbe på, at Carlsen Comics også lancerer bøgerne i stort hardback-format a la det, de nyoversatte Tintin-bøger kan købes i? Man har lov at håbe…

Så den eneste grund til, at jeg ikke tillader mig selv at bestrø tegneserien med fem stjerner er – surprise, surprise – grundet miniformatet, der desværre stjæler lidt af magien fra tegningerne.