Movie Battle er en kortfilmsfestival i København, hvor instruktørerne hvert år “Battler” inden for en bestemt genre. Der uddeles priser for Bedste Film, Bedste Skuespiller samt en pris til publikumsfavoritten.
I år hedder battle-genren supernatural horror, læs mere her, og Svend Ploug Johansen har netop afleveret sin film – Ansigtet – til konkurrencen. Det er ikke meget plot-info, jeg har kunnet støve op, men ifølge filmens Facebook-side, så skulle den omhandle en ung kvindes møde med Døden. Der skrives, at:
[box_light]
Hun er ung, smuk og forelsket. Pludselig står en mørk skikkelse foran hende. Dagen er kommet, hvor Døden viser sit sande ansigt. Ansigtet er en gyserfilm med noget på hjerte.
[/box_light]
Svend Ploug Johansen er blandt andet også instruktøren bag den prisvindende kortfilm Skizo fra 2008, der jo emmer af Hitchcock og Psycho …