Bøger og blær, coffee table books og overfladiskhed, E-bogen vs. Gutenberg

Der var en længere artikel i denne uges udgave af Weekendavisen – “Bøger til blær” af Helle Broberg Nielsen – der trykkede på flere af mine ret ømme ligtorne: At bøger er blær, og at den klassiske bog – den trykte af slagsen – er på vej ud til fordel for den digitale E-bog.

Det er efterhånden nærmere reglen end undtagelsen, at den trykte bog bliver dømt til henrettelse ved enhver given lejlighed. Det går mig en smule på, må jeg indrømme. Der er – uden at jeg her og nu gider remse dem op, det er jo søndag – enestående og særegne egenskaber, der knytter sig Gutenberg-bogen, som den digitale af slagsen ikke kan mønstre. Så kan man ellers teknikmasturbere som en gal over E-bogens voluminøse fortræffeligheder til man bliver hudløs og mister pusten.

Men tilbage til Broberg Nielsens artikel i WA. Hendes hovedpointe er, at vi i en nært forestående fremtid vil sige farvel til bogen, som vi kender den i dag. De papirbøger, som vi kommer til at købe i fremtiden, vil være “bøger til blær” (forfærdeligt grimt udtryk) à la dem, forlaget Taschen sender på markedet. Her tænkes der på de såkaldte coffee table-bøger, der hos Tashen koster lige fra 500 til 125.000 kroner.

Der findes uden tvivl mennesker, der bygger deres ego op på størrelsen af deres bogsamling – eller på størrelsen af de bøger, der er i samlingen – og som har en lettere overfladisk tilgang til bøger og litteratur. Jeg er da selv stødt på ønskelister fra folk, der ikke ejer en ærlig bog (endsige sjældent åbner en) men som alligevel ønsker sig en coffee table-bog. Ikke en coffee table-bog med XL-reproduktioner af Caravaggios eller Michelangelos malerier eller en coffee table-bog om New Yorks arkitektur eller en coffee table-bog om noget andet interesse-specifikt. Nej, blot en coffee table-bog, der kan flashes i hjemmet som et stykke retarderet overfladiskhed. Men det er (håber jeg) langt de færreste som har behov for en egostøttende reol fyldt med blær, eller som køber litteratur blot så denne kan pynte på kaffebordet!

Derfor kan jeg ikke undlade at blive en smule trist over den kliche-generalisering, som Andrea Mehl Knudsen kommer med i WA-artiklen.

Broberg Nielsen spørger Andrea Mehl Knudsen, der er butiksleder i den petit Taschen-filial på Strøget i København, om Taschen-bøger af den prismæssigt tungere kaliber ikke blot repræsenterer blær. Til dette svarer Mehl Knudsen – lettere ureflekteret og  stærkt generaliserende – at:

Sikkert, men så er de bøger, vi har i vores reoler vel udtryk for det samme. Alt, hvad vi omgiver os med, skal jo sige noget om, hvem vi mener, vi er.

Ja, det er helt korrekt, at det, vi omgiver os med, skal fortælle, hvem vi er … ikke hvem vi mener at være! Der postuleres – ved at sluse mener ind i sætningen – en underliggende og latent overfladiskhed. Som om at vi ønsker – via bøgerne i reolen – at give et usandt billede af ens person.

Blandt andet fordi bugnende bogreoler er med til at fortælle, hvem man er, er det sørgeligt, at den trykte bog så konsekvent skal have kniven. E-bogen medrepræsenterer en udradering af personlighed i hjemmet.

Læs også Hvorfor har man reoler, der bugner af bøger?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.