Beetlejuice 2 med Tim Burton og Michael Keaton bliver muligvis en realitet

Jeg har netop genset Tim Burtons fabelagtige Beetlejuice fra 1988 på Blu-ray. Filmen om den bizart karismatiske og lettere uhumske bio-exorcist Betelgeuse, der spilles af den karismatiske Michael Keaton, kan i år fejre sin 25-års fødselsdag. Det var Burtons anden spillefilm efter Pee-Wee’s Big Adventure fra 1985, og den indledte instruktørens storhedsperiode, der blev afsluttet med Sleepy Hollow i 1999. Herfra blev sporadiske hits afløst af fæle flops, hvor Burtons særegne stil blev mere eller mindre begravet i kulørte og ufarlige produktioner som Alice in Wonderland fra 2010.

Nu er et interessant rygte dog begyndt at svirre på internettet: Tim Burton vender tilbage som instruktør på Beetlejuice 2, og Michael Keaton har – ifølge Total Film – med begejstring meldt ud, at han med glæde vender tilbage til rollen. Det er endnu ikke blevet officielt bekræftet, men hvis rygtet holder stik, så er det den absolut bedste måde at fejre den førstes 25 år på.

En efterfølger til én af Burtons bedste film skal være velkommen, og hvis det ydermere bliver bekræftet, at hverken Johnny Depp eller Helena Bonhan Carter, der begge er fantastiske skuespillere, men som det også er blevet trivielt at opleve i den ene Burton-film efter den anden, ikke gør deres entré i filmen, så er projektet blevet tildelt et yderligere plus.

Og for at slå et slag for den første film, der er genial på alle fronter, så skal I lige have en række lækre stills fra Warner Brothers’ Blu-ray-udgave, der ydermere er spækket med lækkert ekstramateriale. Og nyd afslutningsvis traileren, der – naturligvis – er indtalt af salig mr. 80’s himself, Don LaFontaine (1940-2008) –  the best trailer voice ever!

title beetlejuice

800 beetlejuice blu-ray1

800 beetlejuice blu-ray3

800 beetlejuice blu-ray2

800 beetlejuice blu-ray4

800 beetlejuice blu-ray5

800 beetlejuice blu-ray6

800 beetlejuice blu-ray7

800 beetlejuice blu-ray8

800 beetlejuice blu-ray10

800 beetlejuice blu-ray9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.