BOGNYT: “Frankenstein – genfortalt”

Politikens Forlag har netop udgivet Kenneth Bøgh Andersens genfortælling af Mary Shelleys klassiske roman fra 1818, som er en tragisk fortælling om videnskabsmanden Frankenstein, der knækker selve livets kode og skaber et levende væsen – med frygtelige konsekvenser til følge.

Romanen er på 240 sider og udkommer som hardback.

Køb bogen hos SAXO: KLIK


Om bogen skriver forlaget…

I Frankenstein genfortalt er Kenneth Bøgh Andersen tro mod den oprindelige historie, men har gennemskrevet fortællingen med sin særlige fornemmelse for timing, knugende uhygge og spænding. Historien om Frankenstein og hans skabning handler om had og hævn, kærlighed og medfølelse, afmagt og ansvar, død og ødelæggelse – og bliver siddende i læseren længe efter, den sidste side er vendt.

Flot gavebog til alle fans af Kenneth Bøgh Andersen og dem, som gerne vil lære Frankenstein at kende – første bind i en planlagt genfortalt-trilogi hvor forfatteren præsenterer og åbner klassiske gyserhistorier op for nye læsere. De følgende bind, Dr. Jekyll & Mr. Hyde og Dracula, er planlagt til udgivelse i 2022.

http://fiktionogkultur.dk/wp-content/uploads/2018/02/logo.jpg