BOGNYT: Hr. Ferdinand genudgiver “Dyrekirkegården”

Den 18. april får den nye filmatisering af Stephen Kings “Pet Sematary” dansk biografpremiere. I den forbindelse har Hr. Ferdinand / Politikens Forlag støvet rettighederne af til romanen, der første gang udkom i 1983.

Den 2. april genudgiver forlaget således “Dyrekirkegården” i softcover. Romanen, der er oversat af Elsebeth Eskestad, er på 352 sider og har en pris af 100,-

Om romanen skriver forlaget følgende:

Huset føles som det perfekte sted for dr. Louis Creed. Vidtstrakt, gammelt og hyggeligt. Et sted, hvor familien kan falde til ro, hvor børnene kan lege og gå på opdagelse. Maines bakker og marker er flere verdner væk fra Chicagos smogfyldte, farlige gader. Bag huset løber en sirligt holdt sti, som generation efter generation af lokale børn har betrådt på vej ind i skoven for at begrave døde kæledyr. Alvorsfulde børneansigter, højtelskede husdyr. Et trist sted, ja, men det kan umuligt være farligt, være noget, der trænger ind i drømmene og tvinger dig vågen, badet i angstens sved – kan det?

“Dyrekirkegården” kan købes hos SAXO.com: KLIK