BOGNYT: “Julegrisen” af J.K. Rowling

August er snart forbi, sommeren nærmer sig sin afslutning, og efteråret banker på. Det betyder, at inden vi får set os om, så skal kasserne med julepynt findes frem, og vi skal igen til at læse julehistorier. En af årets nye af slagsen er J.K. Rowlings roman “Julegrisen”, som Gyldendal udgiver den 12. oktober. Den er på 320 sider i hardback og henvender sig til børn fra 7 år.

“Julegrisen” kan forudbestilles/købes hos SAXO: KLIK


Om romanen skriver forlaget følgende:

Jack fik sin elskede krammegris, Lille Gis, da han var lille. LG har altid været der for ham og fulgt ham i tykt og tyndt – indtil en juleaften, hvor det forfærdelige sker: LG bliver væk! Men juleaften kan der også ske mirakler: Ting, som er blevet væk, kan blive fundet igen, og alle slags ting kan blive levende, også legetøj. Og Jacks nye krammedyr, Julegrisen (LG’s irriterende stedfortræder), har en modig og fantastisk plan. Sammen sætter de to ud på en magisk rejse for at lede efter noget, som er blevet væk, og for at redde den bedste ven, Jack nogensinde har haft.