BOGNYT: “New York Trilogien”

Den 31. marts kan man igen træde ind i Paul Austers labyrintiske New York, når Lindhardt & Ringhof genudgiver Austers mest populære bøger i ny, flot genudgivelse.  

“New York Trilogien” kan købes og forudbestilles hos SAXO: KLIK


New York Trilogien udkom første gang i 1987 og består af tre romaner: By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse. Bogen, der med tiden er blevet en af Paul Austers allermest læste og elskede, indfanger flere af de temaer, der går igennem hele forfatterskabet: eksistentielle undersøgelser, flertydighed og udforskning af sprog og fiktioner.

Med New York som kulisse og kriminalromanen som referenceramme leger Paul Auster med læserens forestillinger om sprog, virkelighed og litteratur i trilogiens tre gådefulde fortællinger. 

New York var et uudtømmeligt rum, en labyrint af endeløse skridt, og uanset hvor langt han gik, uanset hvor fortrolig han blev med sit kvarter og dets gader, havde han altid fornemmelsen af at fare vild. Ikke blot fare vild i byen, men også i sig selv...”

I By af glas ringer telefonen en aften hos krimiforfatteren Daniel Quinn og en stemme spørger efter detektiven Paul Auster. Drevet af nysgerrighed siger Quinn ja til den opgave som denne Auster skulle have haft, og han ender med at blive næsten udslettet i sin jagt på en fremmed mand. I Genfærd og Det aflåste værelse kredser fortællingerne også om identiteter og afdækninger af noget, der ikke er hvad, det giver sig ud for at være.   

Det er både kompleks og forførende læsning, som man ikke lige bliver færdig med og som kan tåle at blive læst igen og igen.

Fakta om bogen:

Titel: New York Trilogien
Forfatter: Paul Auster
Oversætter: Jan Bredsdorff
Omfang: 352 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 31. marts 2021.