BOGNYT: “Øst for Paradis”

John Steinbeck er en af de største amerikanske forfattere nogensinde, og i 1962 modtog han Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab. Nu genudgiver Lindhardt & Ringhof den 20. april “Øst for Paradis”, som er et af Steinbecks hovedværker.

Forudbestil “Øst for Paradis” hos SAXO: KLIK


Øst for Paradis, der oprindeligt udkom i 1952, er en fortælling om kampen mellem det gode og det onde fortalt i en stort anlagt slægtsroman.

Californiens frugtbare Salinasdal er hjemsted for familierne Trask og Hamilton, hvis skæbner krydser hinanden generation efter generation. Bogens rige persongalleri tæller bl.a. Cyrus, patriarken i familien Trask, der stjæler penge, mens han er administrator i den amerikanske hær under Borgerkrigen. Charles bukker under for jalousi over sin bror, Adam. Cathy manipulerer og sårer andre til sin egen fordel. Cal, der frygter at have arvet sin mors sind, skal vælge om han vil lade sig styre af det gode eller det onde.

Fakta om bogen:

Titel: Øst for Paradis
Forfatter: John Steinbeck
Oversætter: Elsa Gress og Mogens Knudsen
Omfang: 592 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 20. april 2021

John Steinbeck, født i 1902, død i 1968, nåede at skrive 27 bøger, mens han levede, hvoraf flere af hans romaner har fået klassikerstatus. Han er især kendt for Dagdriverbanden (1935), Et mægtigt gilde (1945), Mus og mænd (1937), Perlen (1945) foruden Øst for Paradis og Vredens druer. I 1962 blev John Steinbeck tildelt Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab.