BOGNYT: “Op til overfladen”

Den 8. april udgiver Lindhardt & Ringhof Margaret Atwoods anden roman “Op til overfladen” i en ny, smuk udgave. Atwoods økokritiske roman er desværre stadig uhyggeligt relevant.

“Op til overfladen” kan købes og forudbestilles hos SAXO: KLIK


I Canadas vilde natur vender en ung kvinde tilbage til sin barndomsø for at finde sin far, som er forsvundet sporløst. Med sig har hun sin elsker og to venner, som må se til, mens hun konfronteres med det omkringliggende og kvælende vildnis, som kryber ind under huden på hende. Hun stikker af fra sine venner og bliver nærmest ét med naturen.

Lidt efter lidt går det op for hende, at hendes søgen efter faren må begynde med en indre rejse og et opgør med fortidens traumer.

Margaret Atwoods forfatterskab spænder vidt, og de tematikker, hun berører, inkluderer bl.a. feminisme, dystopi – samt klima og miljø. Det økokritiske spor i Op til overfladen er tydeligt – og, som mange af hendes øvrige værker, forud for sin tid. 
 
Op til overfladen er Atwoods anden roman fra 1972. Den udkom første gang på dansk i 1983.

Fakta om bogen:

Titel: Op til overfladen
Forfatter: Margaret Atwood
Oversætter: Annelise Schønnemann
Omfang: 255 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer: 8. april 2021