Bond 24 og Bond 25 kommer til at bygge videre på “Skyfall”

Der har, siden det blev bekræftet, at Sam Mendes ville vende tilbage til Bond-universet og instruere film nummer 24 i franchisen, været farligt stille omkring opfølgeren til Skyfall. Men et interview med manuskriptforfatteren John Logan, der blev givet til IGN, giver os et billede af, hvad vi kan forvente os af de kommende to Bond-film.

Til IGN udtaler Logan, at hans mål er at skrive en god film, der bygger videre på Skyfall, men som samtidig er sin helt egen. De temaer, idéer og karakterer, der blev introduceret i Skyfall, vil kunne fortsætte i de kommende film, da der er tale om en fortløbende historie.

I forbindelse med nyheden om, at rettighederne til Bond-skurken Ernst Stavro Blofeld igen ejes af Eon, produktionsselskabet bag Bond-filmene, har der cirkuleret et rygte, at han vil gøre sin entré i den kommende film. Hvad dette rygte angår, er Logan dog ikke helt klar i mælet:

You know, I think our villain’s appropriate to the story we’re telling.

Bond 24, der endnu ikke har fået en officiel titel, er pt. sat til at få britisk biografpremiere den 23. oktober og amerikansk biografpremiere den 6. november 2015.

Læs interviewet hos IGN.

Bond_24

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.