Hvis man er fan af Booth og Bones, hvis man elsker crime-serier med humor og charme, så kan man se frem til, at fjerde sæson af Hart Hansons “Bones” ikke kun vil blive udgivet på DVD, men også på Blu-ray. Der er – med andre ord – nu mulighed for at se og opleve alle de slibrige “Bones”-detajler i HD.
Den populære Fox-serie bliver sendt ud på det amerikanske marked den 6. oktober i år. Omkring samtidig vil man også herhjemme kunne købe fjerde sæson på DVD, men hvorvidt den også udgives på Blu-ray er uvist.
Fjerde sæson vil indeholde alle 25 episoder (i alt 1174 minutter) og leveres som et 6-disc sæt (DVD) og et 5-disc sæt (Blu-ray). Blandt ekstramaterialet vil man blandt andet kunne glæde sig til følgende: Extended episodes, deleted scenes, gag-reel og featurettes.
Og husk, serier og film skal IKKE streames eller downloades ulovligt i dårlig kvalitet, men KØBES!