“Brothers & Sisters” er et audiovisuelt narkotikum.

Walker-klanen med hang til vin, familiestridigheder, hemmeligheder, kærlighedskontroverser, skeletter (og bøsser) i skabet og meget, meget mere…

"Brothers & Sisters" er et audiovisuelt narkotikum.

Jeg har kastet mig frådende over tredje sæson af ABC-serien “Brothers & Sisters“. Med ekstatisk ildhu – undskyld pleonasmen – sluger jeg minut efter minut, time efter time. Serien går i årerne som et vanedannende narkotikum, der betyder, at man med kannibalistisk vellyst fortærer episode efter episode efter episode. Man sidder plantet i sofaen til langt ud på natten med fjernbetjeningen i hånden, og fingeren på “next”-knappen bliver først sendt på rekreation, når den treogtyvende episode er nået, set og fortæret.

“Brothers & Sisters” – der er skabt af Jon Robin Baitz – inkorporer noget af det fineste skuespil, man kan forestille sig. Især Sally Field (som matriarken Nora Walker) brænder igennem skærmen med et skuespil så brillant, at hun med rette har modtaget en Emmy for sin præstation. Dialogerne er knivskarpe (følelsesladede, humoristiske, politiske, engagerede, menneskelige, tårefremkaldende, onde, geniale) og seriens struktur og karakterer indbyder til, at man bliver hængende sammen med familien Walker til langt ud på de små timer. Det eneste minus er, at man, når enden på tredje sæson er nået, skal på afvænning indtil den fjerde udkommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.