Caravaggios “David”

Caravaggio – én af barokkens tidligeste forkyndere – var en enigmatisk, mystisk og stærkt talentfuld kunstner, der levede et kort og stormfuldt liv. Caravaggio, der egentligt er navnet på byen, han kommer fra, hedder oprindeligt  Michelangelo Merisi. Fødselsåret er sat til 1571 og dødsåret – der er mere problematisk – er sat til 1610. Han blev altså blot 39 år gammel.

Hans maleri “David” – der skildrer David med Goliaths hoved holdt i udstrakt arm – er dateret en smule usikkert. Maleriet, der var i Scipione Borgheses besiddelse i 1613, er dateret så tidligt som 1605 og så sent som 1609-10. Det kan altså meget vel have været ét af Caravaggios sidste malerier, omend man ikke med sikkerhed kan sige, hvilket der rent faktisk var hans sidste.

Maleriet skriver sig ind blandt kunstnerens religiøse motiver og dets mørke melankoli er én af årsagerne til, at man placerer maleriet i slutningen af kunstnerens karriere. Caravaggio var hjemsøgt af mørke tanker i de sidste år af sit liv, hvilket en ikke ubetydelig mængde af hans malerier bærer vidne om. I “David” har han eksempelvis ladet sit eget ansigt være det, der repræsenterer Goliath. Caravaggio har simpelthen portræteret sig selv som den døde kæmpe med åben mund, stirrende øjne og blodet sprøjetende ud fra halsen. Et typisk makabret stiltræk hos den avangardistiske barokkunstner.

Maleriet vækker mindelser om mange andre af Caravaggios halshugningsmotiver – blandt andet det imponerende “Halshugningen af Johannes Døberen” fra 1608 og det ekstremt blodige “Judith der halshugger Holofernes” fra 1599. I maleriet “Halshugningen af Johannes Døberen” – der hænger i Valletta – har Caravaggio ligeledes implementeret et makabert element, da han i blodpølen, der strømmer fra Johannes Døberens hals, har valgt at skrive sit navn. Det er i øvrigt ganske få af Caravaggios malerier, der er signeret.

Caravaggio-2 “Halshugningen af Johannes Døberen” (1608)

Caravaggio-3 “Judith der halshugger Holofernes” (1599)

“David” – der hænger i Galleria Borghese i Rom – er dog (sammenholdt med “Halshugningen af Johannes Døberen”) et langt mere intimt maleri, der i sit farvevalg er mørkt, dæmpet og meget nøgternt. Drengen (David) håndterer det afhuggede hoved med væmmelse. Han holder det ud fra kroppen i strakt arm. Han vil ikke have det tæt på sig. Manilli skrev i 1650, at hovedet skulle repræsentere Caravaggio selv og drengen hans Caravaggino – hans yndling. Caravaggios malerier er i flere henssender blevet tolket homoseksuelt, i nogle tilfælde endog pædofilt. At Caravaggio fremstiller sig selv som den døde kæmpe vidner om en grad af selvforagt fra kunstnerens side, som man også sporer i flere andre hans malerier.

Maleriet domineres af en mørk “beskidt” sølvfarve samt sorte og brune nuancer. Lysets vinkel, maleriets belysning, er et karakteristisk element hos Caravaggio, der iscensætter den centrale person i en ramme af et noget nær uigennemtræneligt mørke. David, der ligner en dreng fra gaden, holder et sværd hvis spids drypper af blod. Som David, kendte Caravaggio også til det at tage en anden mands liv. En anden bloddråbe – eller nærmere blodplamage – findes i Goliaths pande, hvor Davids sten ramte. Ligeledes strømmer blodet ud af den åbne hals i stride strømme og forlener højre hjørne af maleriet med en blodsfontæne.

Maleriet står som et dystert og smukt vidensbyrd over Caravaggios kunst, og det er blandt de fineste fremstillinger af Davids besejring af Goliath, kunsthistoiren har set. Et årti efter Caravaggios død bestilte kardinal Scipione en statue af David, der er i færd med at nedlægge Goliath med sin stenslynge. Det var denne gang Bernini, barokkens sidste renæssancekunstner, der skulle udforme kampen mellem ynglingen og kæmpen. Bernini, der som kunstner var langt fra Caravaggios udtrykkelige angst, skaber i sin statue en dynamik, en triumf, der repræsenterer glæden ved den smukke, atletiske krop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.