Charlotte Weitzes “Harzen-sanger” er netop udkommet fra Rosinante & Co.

Charlotte-Weitze-Harzen-sanger.jpg

Endelig er der igen nyt fra én af dansk litteraturs største prosaister. Charlotte Weitze er netop nu aktuel med sin nye roman Harzen-sanger, der er udgivet på Rosinante & Co.

Om romanen skriver forlaget følgende:

I et træ i skolegården kunne Hanna synge i fred. Her mødte hun Niels, som kiggede på fugle. Når Hanna sang, kom fuglene flyvende og satte sig stille i træets grene.

Hanna blev hurtigt gravid. Inden de fik Lisa, tog de en tur til Harzen som en slags bryllupsrejse. Siden Harzen-turen har Hanna ikke sunget, og hun har forbudt Lisa at høre høj musik.

Nu er Lisa teenager og laver pludselig ikke andet end at ligge på sin seng med høretelefoner i. Niels er ofte af sted på fugleture. En mærkelig lugt breder sig i lejligheden; det er umuligt at få hold på, hvor den kommer fra. Hanna må tilkalde en Bekæmper.

Da Lisa spørger, om hun må begynde at tage sangtimer, siger Hanna blankt nej. Lisa forsvinder. Hanna må lede, men det er svært at lede efter noget dyrebart. Tænk, hvis man opdager, at det aldrig kommer tilbage.

Romanen, der er på 234 sider, udkom den 4. april i hæftet udgave.

Harzen Sanger_skitser_omslag_FINAL.indd