Den 8. august rammer Woody Allens “Blue Jasmine” de danske biografer

Woody Allen kan ikke lave dårlige film. Han kan lave film, der er dårligere end hans bedste, men han kan ikke lave direkte dårlige film. Overliggeren hedder altid over middel, aldrig under, når Allen ryster en ny film af sig. Sådan er det!

Og nu er auteuren snart klar med endnu et opus, Blue Jasmine (2013), der denne gang ikke foregår i dekadente Europa, men i flower power-byen San Francisco. Filmen, der handler om New Yorker-kvinden Jasmine (Cate Blanchett), der flytter til San Francisco for at bo hos sin søster, efter at hendes mand er blevet afsløret som kriminel, får dansk biografpremiere den 8. august.

Castet udgøres blandt andre af Cate Blanchett, Alec Baldwin, Peter Sarsgaard, Louis C.K., Michael Emerson, Sally Hawkins og Andrew Dice Clay.

blue-jasmine-poster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.