Der er smæk på den nye “Pacific Rim”-trailer…

Hvis den nye trailer til Guillermo del Toros kommende science fiction-film Pacific Rim holder, hvad den lover, så må James Cameron stå først i køen til premieren, Roland Emmerich må få nervøse trækninger og Michael Bay kan godt sende sine Transformers på tidlig pension … for damn, hvor er der lagt i ovnen til et solidt brag af en science fiction-lækkerbisken! Godzilla møder Gwoemul i en film, der har musik af Ramin Djawadi (lækkert) og som er fotograferet af Guillermo Navarro (dobbelt lækkert)!

Det eneste, man kan være en smule nervøs for ved produktioner af denne blockbuster-størrelse, er, at robotterne og CGI-effekterne kommer til at trumfe et plot med interessante karakterer og en handling, der har mere at byde på end smadre, smadre, smadre!

Om det bliver tilfældet, eller om del Toro skriver sci fi-historie, finder vi ud af den 1. august, når filmen får dansk biografpremiere. Men hvis Pacific Rim skulle fejle, hvilket den naturligvis ikke gør, så kan man fjorten dage efter sætte sig til rette i biografsædet og se Neill Blomkamps Elysium.

Pacific Rim - 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.