Der var ikke så meget bid i “An American Werewolf in London”

Jeg genså John Landis-klassikeren An American Werewolf in London fra 1981 i går aftes. Jeg må indrømme, at jeg – selvom jeg var underholdt ganske fornøjeligt – synes, at den har nogle graverende mangler. Det er interessant, hvorledes nostalgien spiller ind, når man genser film, som man første gang så, da man var ung … eller yngre, ahem! Der er elementer i filmen, som i dag stadig holder til punkt, prikke og – for at bruge en anakronisme – UG.

american_werewolf_london_blu-ray_4

Transformationsscenen er indiskutabelt perfekt og afføder denne kommentar: CGI go home! Ligeledes er nazimonster-sekvensen gennemført suveræn og virkelig underholdende. Desværre må jeg også konstatere, at min egen kronologiske aldring har betydet, at jeg ved dette gensyn lagde mærke til skuespillet samt tekniske aspekter, klipning og fotografering. Dette fungerer ikke altid lige godt. Historien er også en relativ tynd kop te, og slutningen, ja den er direkte tam. Men, når dette er skrevet, så var jeg stadig underholdt … og det betyder ´jo ikke så lidt. I aften fortsætter jeg i varulveland med endnu et gensyn: Joe Johnstons The Wolfman fra 2010.

1981-an-american-werewolf-in-london-poster1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.