“Diamanter varer evigt” udgives af Rosenkilde & Bahnhof

Diamanter varer evigt – udgivet første gang i 1956 og filmatiseret af Guy Hamilton i 1971 med Sean Connery i hovedrollen – udgives nu af Rosenkilde & Bahnhof. Romanen, der er på 268 sider, udgives i hæftet format med et nyskrevet forord af James Bond-eksperten Rasmus Paaske Larsen.

De første syv bøger er allerede blevet udgivet, og de resterende syv – hvoraf to af bøgerne er novellesamlinger – er sat til udgivelse den 17. november.

Besøg Rosenkilde & Bahnhof og se også Ianfleming.com

Om romanen og forfatteren skriver forlaget:

Fra en mine i Fransk Guinea bliver diamanter for svimlende millionbeløb smuglet ud og distribueret. Agent 007 fra Hendes Majestæts hemmelige tjeneste bliver sat på opgaven. Han skal afsløre den amerikanske gangsterorganisation, der mistænkes for at stå bag smuglerierne.

James Bond regner ikke gangsterne for at være de helt store modstandere, men han skal snart blive klogere. De er lige så hårde som diamanter. Og diamanter varer som bekendt evigt …

Ian Lancaster Fleming (28. maj 1908 – 12. august 1964). Fleming var engelsk forfatter og journalist og arbejdede bl.a. som rapporter i Sovjetunionen i flere omgange. Under krigen arbejdede han i marinens efterretningstjeneste. Fleming blev mest kendt for sine romaner om MI6 agenten James Bond, også kendt som agent 007. Hans første Bond-bog, Casino Royale, udkom i 1953 og han skrev i alt 14 Bond-bøger.

Diamanter-varer-evigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.