Jeg læser #4: “Dødens gab” af Peter Benchley

Jeg  var 12 år gammel, da jeg første gang læste Peter Benchleys roman om den grovsultne hvidhaj, der terroriserer den lille kystby Amity Island og tager tagselvbordsagtigt for sig af badegæsterne, når de vover sig ud på dybt vand. Steven Spielbergs mesterværk havde jeg allerede set fire år forinden, jeg var blot 8 år gammel, og dén film opsumerer dagen i dag min kærlighed til filmkunsten.

Romanen, som jeg netop har genlæst, er relativt forglemmelig, men ikke uinteressant. Især er marinebiologen Hoopers kødelige interesse for Brodys kone et aspekt, der adskiller romanen fra filmen. Det pulpagtige element er nemlig blevet barberet godt og grundigt væk i Spielbergs filmatisering, hvor Hooper IKKE hopper i kanen med fru Brody. Dette er nok også grunden til, at Hooper får lov til at overleve hos Spielberg, hvor han i romanen bliver hajfoder. I øvrigt er det den selvsamme udgave, nemlig Gyldendals Bogklub-udgave fra 1974, som jeg læste første gang for 24 år siden, som jeg netop har haft mellem fingrene. Nostalgien længe leve!

This slideshow requires JavaScript.

Filmen, som jeg også netop har genset, i øvrigt for 35. gang – ja, jeg har styr på den slags – er et brillant orkestreret stykke filmhorror, der fungerer på alle niveauer: tekniske såvel som æstetiske. Skuespil, fotografering, klipning, musik … you name it, it works! Der er mange detaljer, man kan fremhæve ved filmen. Der er mange detaljer, man BØR fremhæve ved filmen. Men det ville kræve hundredvis, måske tusindvis, af sider, hvis man skulle runde alle aspekter ved den fantastiske film, der var med til at omformulere den amerikanske filmindustri.

At Spielberg hylder sit store suspense-idol, mesteren Alfred Hitchcock, kan ses flere steder, men tydeligst er det, da Brody sidder på stranden og spejder udover badegæsterne. Da Brody tror, at han får øje på en haj, bruger Spielberg på mesterlig vis Hitchcocks vertigo-zoom … og den effekt sidder lige i skabet!

Jaws - 4

Hvis man vil læse en velskrevet analyse af Jaws, så bør man få fingre i Antonia Quirkes petit bog, der er udgivet i serien BFI Modern Classics, der udgives af British Film Institute. Her kan man blandt andet læse om, hvad Clint Eastwoods ikoniske karakterer i Sergio Leones westerns har med Spielbergs grovsultne haj at gøre … og så indleder hun sin analyse med et velvalgt citat fra William Shakespeares Pericles:

Third Fisherman: Master, I marvel how the fishes live in the sea.
First Fisherman: Why, as men do a-land; the great ones eat up the little ones.

En anmeldelse af Jaws aka Dødens gab kan man læse her, og i 2005 – i anledning af filmens 30 års fødselsdag, skrev jeg en kulturkronik til Berlingske, der dengang hed Tidende til efternavn. Den kan man læse her, hvis man skulle få lyst.

Og en lille, pudsig ting. Når der går ged i IMDb, kan man risikere at være så heldig at få denne fejlkode:

Jaws - IMDb - You're gonna need a bigger server

Og så er der lige en lille stime alternative posters og én original, der er blevet fremstillet til den bedste hajgyser ever … enjoy!

Jaws - 2

Jaws - 1

Jaws - 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.