En fantastisk forfatter, monumentale romaner og tudegrimme covers …

Det er jo prisværdigt, at man holder liv i de store fortællere, at man genudgiver klassikerne. Og at Forlaget Sohn har valgt at tage John Steinbeck under deres vinger er noget, de ikke kan roses nok for. Men hold da ferie, hvor er det nogle helt igennem horrible og tudegrimme covers, romanerne er blevet pakket ind i. Det er naturligvis indholdet, det kommer an på, men hvis jeg stod og skulle have Steinbecks romaner hjem på hylden, så ville jeg ene og alene pga. de skrækkelige covers, der prydes af skrækkelige illustrationer, vælge Sohn-udgaverne fra. Av, hvor det gør ondt i øjnene at se på dem.

Forlaget Sohn udgiver i øvrigt den 27. september En dejlig torsdag (Sweet Thursday fra 1954), og den 11. oktober er turen kommet til Et mægtig gilde (Cannery Row fra 1945).

John Steinbeck - En dejlig torsdag og Et mægtigt gilde (Forlaget Sohn)

Tidligere har forlaget udgivet Dagdriverbanden (Tortilla Flat fra 1935) og Vredens druer (The Grapes of Wrath fra 1939).

John Steinbeck - Dagdriverbanden og Vredens druer (Forlaget Sohn)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.